Tilbage til anerne

 

 

Lorentz Nicolaj Rasmussens aner



1. generation




1. Lorentz Nicolaj Rasmussen, søn af Ulrich Jørgen Rasmussen og Anna Christine Lovise Elisabeth Clausen, er født den 24. feb. 1879 i Solbjerg ved Diernæs og døde den 27. mar. 1959 i Gentoftegade i Gentofte i en alder af 80 år. Et andet navn for Lorentz var Lorentz Nicolaj Ritsing.

Notater: Tog navneforandring til Lorentz Nicolaj Rasmussen Ritsing.

Lorentz blev gift med Emilie Margrethe Clausen, datter af Otto Ludvig Clausen og Marie Elisabeth Jensen, den 9. sep. 1919 i Faaborg Kirke. Emilie er født den 31. jul. 1892 i Faaborg og døde den 3. aug. 1973 i Birkerød Sogn i en alder af 81 år.

Deres børn:

          i.  Marie-Louise Ritsing er født den 4. jun. 1920 i Odense og døde den 19. dec. 2011 i Gentofte i en alder af 91 år.

         ii.  Torben Clave Ritsing er født den 7. jun. 1923 i Odense og døde den 20. jul. 1983 på Frederiksberg i en alder af 60 år.

        iii.  Poul Lorentz Ritsing er født den 21. sep. 1928 i Odense og døde den 21. apr. 2015 i Svendborg i en alder af 86 år. Poul blev gift med Lilly Ingeborg Holstein, datter af Vagn Holstein og Ingeborg Gram. Lilly er født den 12. maj 1925 i Agernæs på Nordfyn og døde i sep. 2007 på Thurø i en alder af 82 år.

         iv.  Anne-Lisbet Ritsing er født den 14. dec. 1934 i Odense.



2. generation (Forældre)



2. Ulrich Jørgen Rasmussen, søn af Jens Rasmussen og Barbara Margrethe Pedersdatter, er født den 8. sep. 1838 i Faaborg og døde den 21. jan. 1896 i Kongensgade i Odense i en alder af 57 år.

Ulrich blev gift med Anna Christine Lovise Elisabeth Clausen den 19. sep. 1865 i Ærøskøbing Kirke. Anna er født den 27. apr. 1837 i Ærøskøbing og døde den 27. jul. 1907 i Hans Tausensgade i Odense i en alder af 70 år.

Deres børn:

          i.  Jens Ingvard Rasmussen blev født den 24. okt. 1866 i Charlottenlund ved Hornstrup. Jens blev gift med Dorthea Thomine Clausen den 9. okt. 1895 i Gosforth ved Newcastle upon Tyne, England. Dorthea blev født den 19. aug. 1869 i København.

         ii.  Maria Rasmussen blev født den 15. feb. 1868 i Alstrup på Samsø.

        iii.  Barbara Margrethe Rasmussen blev født den 26. apr. 1869 i Alstrup på Samsø.

         iv.  Otto Ludvig Rasmussen blev født den 24. jul. 1876 i Solbjerg ved Diernæs.

1         v.  Lorentz Nicolaj Rasmussen (født den 24. feb. 1879 i Solbjerg ved Diernæs - døde den 27. mar. 1959 i Gentoftegade i Gentofte). Lorentz blev gift med Emilie Margrethe Clausen, datter af Otto Ludvig Clausen og Marie Elisabeth Jensen, den 9. sep. 1919 i Faaborg Kirke. Emilie er født den 31. jul. 1892 i Faaborg og døde den 3. aug. 1973 i Birkerød Sogn i en alder af 81 år.


3. Anna Christine Lovise Elisabeth Clausen, datter af Otto Ludewig Claussen og Maria Nissen, er født den 27. apr. 1837 i Ærøskøbing og døde den 27. jul. 1907 i Hans Tausensgade i Odense i en alder af 70 år.

Notater: Anna Christine Louise Klausen f. 1837. Hun blev g. m. Jørgen Ulrik Rasmussen fra Svanninge, Nørremark. Han havde Avernakø præstegårds avling i forpagtning fra 1862-65. Siden ejede han en gård ved Vejle, herfra en anden på Samsø, herefter en mølle på Langeland, Solbjerggaarden ved Faaborg og siden forpagter af en gård Emmelevgård ved Bogense.
(Kilde: www.alsnissen.dk)

Anna blev gift med Ulrich Jørgen Rasmussen den 19. sep. 1865 i Ærøskøbing Kirke. Ulrich er født den 8. sep. 1838 i Faaborg og døde den 21. jan. 1896 i Kongensgade i Odense i en alder af 57 år.

3. generation (Bedsteforældre)



4. Jens Rasmussen, søn af Rasmus Madsen og Karen Jensdatter, er født i nov. 1803 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 30. nov. 1856 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 53 år.

Notater: Jens Rasmussen var spækhøker og brændevinsbrænder i Fåborg (1845) og senere gårdmand på Svanninge Nørremark.

Jens blev gift med Barbara Margrethe Pedersdatter den 14. mar. 1833 i Faaborg Kirke. Barbara er født den 25. dec. 1793 i Trunderup ved Jordløse og døde den 13. maj 1855 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 61 år.

Deres børn:

          i.  Jens Peder Rasmussen blev født den 30. jan. 1834 i Faaborg.

         ii.  Lina Margrethe Rasmussen er født den 21. mar. 1836 i Faaborg og døde den 8. jul. 1888 i Faaborg i en alder af 52 år. Lina blev gift med Cornelius Nissen Clausen, søn af Otto Ludewig Claussen og Maria Nissen, den 6. jan. 1860 i Svanninge Kirke. Cornelius er født den 6. aug. 1822 i Ærøskøbing og døde den 24. dec. 1894 i Faaborg i en alder af 72 år.

2       iii.  Ulrich Jørgen Rasmussen (født den 8. sep. 1838 i Faaborg - døde den 21. jan. 1896 i Kongensgade i Odense). Ulrich blev gift med Anna Christine Lovise Elisabeth Clausen, datter af Otto Ludewig Claussen og Maria Nissen, den 19. sep. 1865 i Ærøskøbing Kirke. Anna er født den 27. apr. 1837 i Ærøskøbing og døde den 27. jul. 1907 i Hans Tausensgade i Odense i en alder af 70 år.


5. Barbara Margrethe Pedersdatter, datter af Peder Rasmussen og Else Rasmusdatter, er født den 25. dec. 1793 i Trunderup ved Jordløse og døde den 13. maj 1855 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 61 år.

Barbara blev gift med Hans Hansen før 1822. Hans er født før 1807 og døde efter 1822.

Notater: Tjenestekarlen Hans Hansen fra Stenderup blev udlagt som barnefader til Kirsten Hansdatter.

Deres barn:

          i.  Kirsten Hansdatter blev født den 2. feb. 1822 i Trunderup ved Jordløse.

Barbara blev derefter gift med Jens Rasmussen den 14. mar. 1833 i Faaborg Kirke. Jens er født i nov. 1803 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 30. nov. 1856 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 53 år.

6. Otto Ludewig Claussen, søn af Lorentz Nikolai Klausen og Ingeborg Johansen, er født den 23. apr. 1793 i Sottrup Degnegård og døde den 25. nov. 1858 i Ærøskøbing i en alder af 65 år.

Notater: Otto Ludevig Claussen blev født Sottrup degnegård 1793 som søn af stedets degn Lorentz Nikolai Klausen og hustru Ingeborg Johansen.
Da mølleren på grubbemøllen i Stokkeby ved Ærøskøbing Otto Ludvig Johansen, som var hans morbror, døde 1818, arvede han med sine søskende denne mand. Øvrigheden ville have haft det hele solgt, men Otto overtog møllen imod at udbetale sine søskende en bestemt sum. Han kom således 1818 til Ærøskøbing.
Morbroderen havde ikke fået bygget stuehus, men boede og fik sin kost hos en enkemadam Schmidt, der boede i et hus lige overfor møllen. Otto ægtede denne enke, skønt hun var betydelig ældre end ham, og derved kom han i besiddelse af hendes hus, der endnu er stuehus og ligger på byens grund, mens møllen derimod ligger på Stokkeby grund. Madam Schmidt døde efter et års forløb 1819.
1819 giftede Otto sig igen; denne gang med Maria Nissen, datter af ejeren af øen Halmø ved Ærø Cornelius Nissen.
1832 købte Otto tillige den anden mølle i Ærøskøbing, hvis ejer Peter Gerbert Steen, der var hans svoger gik fallit. Da herredsfoged Moritzen i Flensborg 1832 opsagde 1600 rigsdaler Cour., der stod på første prioritet i ejendommen, fik Otto igen denne sum til låns af kirkekassen på anbefaling af kirkeinspektør Klausen, da han var en sjælden stræbsom, flittig og redelig mand. Dette skudsmål fik han hos alle.
Otto og Marie er omtalt i bogen om Jørgen Knudsen, der i årene 1820-1835 var sognepræst i Tranderup på Ærø:
"Til deres omgangskreds må endnu mærkes ejeren af Grubbemøllen ved Ærøskøbing, Otto Ludvig Clausen. Denne mand var f. i Sottrup på Sundeved, hvor hans far, Lorentz Clausen var degn; hans mor Ingeborg Johansen var fra Havnnbjerg degnegård, og da hun således var et søskendebarn til præsten, Jørgen Knudsen i Tranderup, var Møller Clausen således lidt i slægt med ham, hvilket gav anledning til at denne familie ofte kom i præstegården, ligesom at præsten med sin kone også engang imellem tog ind til dem. Når de kom til Ærøskøbing. Møller Clausen havde arvet møllen efter sin morbror Otto Ludvig Johansen og købte siden tillige den anden mølle ved byen. Han var g. m. Marie Nissen, en datter af Cornelius Nissen, der ejede Øen Halmø, ikke langt fra Martstal.
De var meget skikkelige, stræbsomme og brave folk, der imidlertid kun interesserede sig for deres fag, og udover dette gik deres tanker ikke let. De var derfor uvidende i mange retninger og gjorde undertiden, navnlig konen, indtryk af en smule enfoldighed. Hun fortalte således engang selv i sin troskyldighed, at da hun en dag havde haft sin nye hvide hat med fjer på i kirken, havde degnen Beck selv sagt til hende," at når hun havde denne hat på, der var langt vildere end Fru Etatsrådindens, blev gudstjenesten dobbelt så højtidelig". En sådan naiv ytring morede usigelig.
De havde mange børn, og hun havde altid sin nød med at styre dem."
Otto døde i 1858. Marie først i 1878.
(Kilde: www.alsnissen.dk)

Otto blev gift med Nn Schmidt i 1818. Nn døde i 1819.

Otto blev derefter gift med Maria Nissen den 19. feb. 1820 i Ærøskøbing Kirke. Maria er født den 2. feb. 1800 i Branderslev Sogn og døde den 2. maj 1878 på Stokkeby Mark på Ærø i en alder af 78 år.

Deres børn:

          i.  Ingeborg Clausen blev født den 22. aug. 1820 i Ærøskøbing.

         ii.  Cornelius Nissen Clausen er født den 6. aug. 1822 i Ærøskøbing og døde den 24. dec. 1894 i Faaborg i en alder af 72 år. Cornelius blev gift med Lina Margrethe Rasmussen, datter af Jens Rasmussen og Barbara Margrethe Pedersdatter, den 6. jan. 1860 i Svanninge Kirke. Lina er født den 21. mar. 1836 i Faaborg og døde den 8. jul. 1888 i Faaborg i en alder af 52 år.

        iii.  Helene Marie Clausen blev født den 2. jun. 1824 i Ærøskøbing.

         iv.  Sophie Margrethe Clausen blev født den 3. mar. 1826 i Ærøskøbing.

          v.  Lorenz Nicolaj Clausen blev født den 20. maj 1828 i Ærøskøbing.

         vi.  Otto Ludvig Clausen er født den 28. feb. 1830 i Ærøskøbing og døde den 22. maj 1830 i Ærøskøbing.

        vii.  Marie Clausen er født den 2. maj 1831 i Ærøskøbing og døde den 19. mar. 1865 i Avernakø i en alder af 33 år. Marie blev gift med Christian Adam Egede Grønbech den 20. sep. 1859. Christian er født den 30. mar. 1812 i Rø Sogn og døde den 15. apr. 1871 i Avernakø i en alder af 59 år.

       viii.  Andreas Gotlieb Clausen blev født den 4. sep. 1835 i Ærøskøbing. Andreas blev gift med Christine Jespersen.

         ix.  Johan Christian Clausen blev født den 4. sep. 1835 i Ærøskøbing.

3         x.  Anna Christine Lovise Elisabeth Clausen (født den 27. apr. 1837 i Ærøskøbing - døde den 27. jul. 1907 i Hans Tausensgade i Odense). Anna blev gift med Ulrich Jørgen Rasmussen, søn af Jens Rasmussen og Barbara Margrethe Pedersdatter, den 19. sep. 1865 i Ærøskøbing Kirke. Ulrich er født den 8. sep. 1838 i Faaborg og døde den 21. jan. 1896 i Kongensgade i Odense i en alder af 57 år.

         xi.  Ottomine Ludovica Clausen blev født den 21. nov. 1839 i Ærøskøbing. Ottomine blev gift med Jens Larsen Mikkelsen.


7. Maria Nissen, datter af Cornelius Nissen og Ellen (Helene) Nissen, er født den 2. feb. 1800 i Branderslev Sogn og døde den 2. maj 1878 på Stokkeby Mark på Ærø i en alder af 78 år.

Maria blev gift med Otto Ludewig Claussen den 19. feb. 1820 i Ærøskøbing Kirke. Otto er født den 23. apr. 1793 i Sottrup Degnegård og døde den 25. nov. 1858 i Ærøskøbing i en alder af 65 år.

4. generation (Oldeforældre)



8. Rasmus Madsen, søn af Mads Rasmussen og Anne Margrethe Hansdatter, er født i 1772 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 31. okt. 1848 i Stenstrup ved Svendborg i en alder af 76 år.

Notater: Rasmus Madsen var husmand og daglejer i Stenstrup.

Rasmus blev gift med Karen Jensdatter den 25. jun. 1803 i Stenstrup Kirke. Karen er født omkring 1779 og døde efter 1845.

Deres børn:

          i.  Lars Christian Rasmussen er født i aug. 1813 i Stenstrup ved Svendborg og døde den 17. apr. 1814 i Stenstrup ved Svendborg.

4        ii.  Jens Rasmussen (født i nov. 1803 i Lille Løjtved ved Stenstrup - døde den 30. nov. 1856 i Nørremark ved Svanninge). Jens blev gift med Barbara Margrethe Pedersdatter, datter af Peder Rasmussen og Else Rasmusdatter, den 14. mar. 1833 i Faaborg Kirke. Barbara er født den 25. dec. 1793 i Trunderup ved Jordløse og døde den 13. maj 1855 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 61 år.

        iii.  Mads Rasmussen blev født i feb. 1806 i Stenstrup ved Svendborg.

         iv.  Rasmus Rasmussen blev født i mar. 1808 i Stenstrup ved Svendborg.

          v.  Carsten Rasmussen blev født i sep. 1810 i Stenstrup ved Svendborg.

         vi.  Ane Kirstine Rasmusdatter blev født den 1. feb. 1818 i Stenstrup ved Svendborg.

        vii.  Peder Rasmussen blev født den 14. jul. 1821 i Stenstrup ved Svendborg.


9. Karen Jensdatter, datter af Jens Hansen og Kirsten Larsdatter, er født omkring 1779 og døde efter 1845.

Karen blev gift med Rasmus Madsen den 25. jun. 1803 i Stenstrup Kirke. Rasmus er født i 1772 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 31. okt. 1848 i Stenstrup ved Svendborg i en alder af 76 år.

10. Peder Rasmussen er født omkring 1751 og døde den 29. jun. 1836 i Trunderup ved Jordløse i en alder af ca. 85 år.

Notater: Peder Rasmussen var fæstebonde i Trunderup.

Peder blev gift med Else Rasmusdatter den 22. nov. 1790 i Vester Hæsinge Kirke. Else er født i 1767 i Vester Hæsinge og døde den 31. aug. 1831 i Trunderup ved Jordløse i en alder af 64 år.

Deres børn:

          i.  Rasmus Pedersen er født i 1791 i Trunderup ved Jordløse og døde efter 1834.

5        ii.  Barbara Margrethe Pedersdatter (født den 25. dec. 1793 i Trunderup ved Jordløse - døde den 13. maj 1855 i Nørremark ved Svanninge). Barbara blev gift med Hans Hansen før 1822. Hans er født før 1807 og døde efter 1822. Barbara blev derefter gift med Jens Rasmussen, søn af Rasmus Madsen og Karen Jensdatter, den 14. mar. 1833 i Faaborg Kirke. Jens er født i nov. 1803 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 30. nov. 1856 i Nørremark ved Svanninge i en alder af 53 år.

        iii.  Maren Pedersdatter er født den 14. apr. 1796 i Trunderup ved Jordløse og døde efter 1834. Maren blev gift med Jens Pedersen. Jens er født omkring 1799 og døde efter 1834.

         iv.  Anne Marie Pedersdatter blev født den 29. okt. 1798 i Trunderup ved Jordløse.

          v.  Sara Pedersdatter er født den 14. jan. 1801 i Trunderup ved Jordløse og døde efter 1834.

         vi.  Kirsten Pedersdatter er født den 5. jul. 1804 i Trunderup ved Jordløse og døde i nov. 1807 i Trunderup ved Jordløse i en alder af 3 år.

        vii.  Jørgen Pedersen blev født den 27. maj 1809 i Trunderup ved Jordløse.


11. Else Rasmusdatter, datter af Rasmus Christensen og Kirsten Olufsdatter, er født i 1767 i Vester Hæsinge og døde den 31. aug. 1831 i Trunderup ved Jordløse i en alder af 64 år.

Else blev gift med Peder Rasmussen den 22. nov. 1790 i Vester Hæsinge Kirke. Peder er født omkring 1751 og døde den 29. jun. 1836 i Trunderup ved Jordløse i en alder af ca. 85 år.

12. Lorentz Nikolai Klausen, søn af Carl Clausen, er født den 5. apr. 1758 i Sottrup Sogn og døde den 20. feb. 1841 i Sottrup i en alder af 82 år.

Notater: Lorentz Nikolai Klausen var degn i Sottrup ved Sønderborg.

Lorentz blev gift med Ingeborg Johansen den 17. sep. 1781 i Havnbjerg Kirke. Ingeborg er født den 16. jan. 1754 i Havnbjerg Sogn og døde før 1818.

Deres børn:

          i.  Anna Elisabeth Christina Klausen blev født den 12. okt. 1782 i Sottrup Sogn.

         ii.  Johan Jacob Clausen blev født den 13. apr. 1784 i Sottrup Sogn.

        iii.  Elisabeth Chalotte Clausen blev født den 19. jan. 1787 i Sottrup Degnegård.

         iv.  Christina Maria Clausen blev født den 21. jun. 1789 i Sottrup Degnegård.

          v.  Christian Carl Clausen blev født den 4. maj 1791 i Sottrup Degnegård.

6        vi.  Otto Ludewig Claussen (født den 23. apr. 1793 i Sottrup Degnegård - døde den 25. nov. 1858 i Ærøskøbing). Otto blev gift med Nn Schmidt i 1818. Nn døde i 1819. Otto blev derefter gift med Maria Nissen, datter af Cornelius Nissen og Ellen (Helene) Nissen, den 19. feb. 1820 i Ærøskøbing Kirke. Maria er født den 2. feb. 1800 i Branderslev Sogn og døde den 2. maj 1878 på Stokkeby Mark på Ærø i en alder af 78 år.

        vii.  Anna Clausen blev født den 25. jul. 1796 i Sottrup Degnegård. Anna blev gift med Nn Polehan. Anna blev derefter gift med Carsten Johan Reichenbach den 19. apr. 1828 i Sottrup Kirke. Carsten blev født den 29. jun. 1804 i Sønderborg.


13. Ingeborg Johansen, datter af Johan Johansen og Elisabeth Charlotte Ottesen, er født den 16. jan. 1754 i Havnbjerg Sogn og døde før 1818.

Notater: Ingeborg Johansen var en datter af degnen, Johan Johansen og hustru Elisabeth Charlotte Hansen i Havnbjerg og f. 1754 d. 16. jan. Hun blev opkaldt efter sin farmor, Ingeborg Peters datter i Ketting, der holdt hende over dåben. I en alder af 16 år mistede hun sin mor, og forestod tillige med sin moster Mari sin faders hus i 10 år. 1780 d. 10. trin. søndag holdt jomfru Johansen af Havnbjerg, hjulmand Jørgen Jebsens datter, Sophie Magdalene over dåben i Havnbjerg kirke. Samme år d. 3. søndag i advent. holdt hun bolsmand, Christen Bondes datter i Lavensby, Ingeborg og 1781 onsdagen d. 17. sept. stod hendes bryllup i Havnbjerg degnegård med den unge degn, Lorentz Nikolai Klausen af Sottrup, efter at de ved forudgående . bevilling til hus copulation, vare blevne hjemmeviede i huset af stedets præst hr. Lauritz Nyland. Deres forlovere var: kromand Joh. Pet. Knudsen i Ketting og Rasmus Lorentzen af Sottrup. En smuk brud har Ingeborg Johansen just ikke været, da hun var meget høj vækst, havde kun et øje og i øvrigt et meget skarpt markeret ansigt, men hvad hun manglede i skønhed det ejede hun i midler, da hun allerede straks medbragte til et nyt hjem et godt medstyr, og derhos var en fornuftig, dygtig og vakker pige. Lorentz Nikolai Klausen var bleven degn i Sottrup efter sin gamle fader. Men derved havde han også måttet overtage dennes betydelige gæld og hertil medgik senere en del af Ingeborgs formue, da hun ved sin fars død arvede 2000 rigsdaler Cour. Senere købte han også en bondegård i Sottrup, der kaldtes " Brænderigården". Degnen Klausen må vistnok på mosters side have nedstammet fra familien Brandt, thi da der til en tid kom rygter i omløb, at der i Holland henstod en vidtløftig arv på flere .. efter en Brandt, født på Als, nu udvandret til Batavia, så mente Klausen og alle der var i familie med den gamle slægt Brandt på Als og Ærø at kunne få del i denne arv.
Lorentz Nikolaj Klausen rejste omkring på Als og Ærø for hos biskop Tetens og af kirkebogen i Nordborg og Egen og Rise, at få slægtskabet oplyst og stadfæstet. Men det lykkedes lige så lidt for ham som for alle de andre. Thi ingen viste vel, når alt kom til alt ret besked om sagen, og hvis det kunne være bleven oplyst, ville kun de allerfærreste være blevne arvinger; thi enhver der kunne føre sin slægt tilbage til en Brandt, mente sig arveberettiget.
Gåden blev ikke løst og sagen henstår endnu uafgjort, men den spøger af og til i folks hjerner og sætter på ny maskineriet i bevægelse. I 1866 da sagen atter kom frem meldtes fra Hannover at der havde man fundet de rette deciedenter af denne Brandt, men sagen står dog endnu her. Det hele er måske ikke andet end en ren spøgelseshistorie som spekulanter sætter i søen. Dog kunne det være at bemeldte person som rejste til Batavia og bestred handel, erhvervede sig store rigdomme, var Johan Konrad Brandt af Rise præstegård på Ærø, en søn af præsten hr. Dominikus Brandt, der døde 1703. Ham har den gamle præst Fangel i Nordborg omtalt, længe før at disse rygter om arv kom til at spøge. Men til al uheld er kirkebogen i Rise fra den tid brændt og derfor lader sagen sig vist næppe forklare. Lorentz Nikolai Klausen havde to brødre. Mads Klausen, købmand i Eckernförde og Ernst Klausen, ejer af Hedemøllen på Als, hans sønnedatter, Anne Marie Klausen blev g. m. Iver Møller, parcellist på Bygehoved på Kegnæs. Ingeborg Johansen var allerede død før 1818.
(mundtlig fort. af præsten J. Knudsen, den gamle mad. Fangel på Nordborg, møller Cornelius Klausen i Faaborg, Havnbjerg kirkebog).
(KIlde: www.alsnissen.dk).

Ingeborg blev gift med Lorentz Nikolai Klausen den 17. sep. 1781 i Havnbjerg Kirke. Lorentz er født den 5. apr. 1758 i Sottrup Sogn og døde den 20. feb. 1841 i Sottrup i en alder af 82 år.

14. Cornelius Nissen, søn af Nis Andersen og Ann Lisbeth Petersen, er født den 30. jun. 1769 i Havsted ved Ravsted og døde den 1. feb. 1843 i Rise Sogn på Ærø i en alder af 73 år.

Cornelius blev gift med Ellen (Helene) Nissen den 25. okt. 1793 i Ullerup Sogn. Ellen er født den 13. mar. 1766 i Bov og døde den 29. aug. 1830 på Halmø ved Ærø i en alder af 64 år.

Deres børn:

          i.  Andreas Gottlieb Nissen er født den 4. aug. 1794 i Horslunde Sogn og døde den 16. feb. 1882 i en alder af 87 år. Andreas blev gift med Davide Henriette Helene Wind den 7. nov. 1829 i Simmerbølle Kirke. Davide er født den 30. aug. 1804 på Tranekær Slot og døde den 30. sep. 1875 i Odense i en alder af 71 år.

         ii.  Anna Lisbeth Nissen blev født i 1796 i Branderslev Sogn. Anna blev gift med Peter Gebert Steen den 23. okt. 1817 i Ærøskøbing. Peter er født i 1781 i Ærøskøbing og døde den 13. okt. 1843 i Ærøskøbing i en alder af 62 år.

7       iii.  Maria Nissen (født den 2. feb. 1800 i Branderslev Sogn - døde den 2. maj 1878 på Stokkeby Mark på Ærø). Maria blev gift med Otto Ludewig Claussen, søn af Lorentz Nikolai Klausen og Ingeborg Johansen, den 19. feb. 1820 i Ærøskøbing Kirke. Otto er født den 23. apr. 1793 i Sottrup Degnegård og døde den 25. nov. 1858 i Ærøskøbing i en alder af 65 år.

         iv.  Anna Louise Nissen er født den 29. aug. 1802 i Branderslev Sogn og døde den 31. aug. 1861 i Simmerbølle Sogn i en alder af 59 år. Anna blev gift med Niels Rasmussen den 21. feb. 1831. Niels er født i apr. 1782 i Lunde Sogn ved Svendborg og døde den 9. dec. 1857 i Biskoptorp ved Simmerbølle i en alder af 75 år. Et andet navn for Niels var Niels Rasmussen Langkilde.

          v.  Helene Kirstine Nissen er født den 23. nov. 1804 på Halmø ved Ærø og døde den 10. feb. 1867 i Faaborg i en alder af 62 år. Helene blev gift med Iver Pedersen den 16. sep. 1828 i Ærøskøbing. Iver er født den 10. jul. 1805 i Ærøskøbing og døde den 29. sep. 1878 i Faaborg i en alder af 73 år.

         vi.  Sophie Margrethe Nissen er født den 9. mar. 1808 på Halmø ved Ærø og døde den 20. nov. 1837 i Rise Sogn på Ærø i en alder af 29 år.

Cornelius blev derefter gift med Cecilie Marie Liebendanz den 7. jan. 1831 i Ærøskøbing. Cecilie er født i 1779 og døde i 1857 i en alder af 78 år.

Notater: Cecilie Marie Liebendanz, mest bekendt af alle både i og udenfor Ærø under navnet "Sille Marie".
Hun var en meget klog og dygtig kone og forestod derfor ikke blot huset, men også handelen. Manden, der ikke havde meget at sige, døde tidlig, og hun sad i en del år enke og fortsatte som sådan handelen. Hun agerede hellig, ville gerne indflette en del bibelsprog i sin tale, brugte stadig udtrykket "min Evige" og besøgte flere gange Biskop Mynster, Pastor Grundtvig og Pastor Rønne, af hvilke den sidste satte hende højt og mente, at hun var et mønster på en from og troende kvinde.
På Ærø havde man dog ikke rigtig tillid til hendes fromhed og hellighed, men hun gjaldt mere for en listig og snedig kvinde, hvad hun senere viste, da hun spillede en stor svigagtig fallit.
Det værste var dog at hun lige i forvejen havde ægtet den gamle Cornelius Nissen, ejer af Halmø, der ikke vidste hvordan hendes sager stod sig, og nu mistede ved denne lejlighed noget af sin formue. I øvrigt havde man vel på begge sider attrået denne forbindelse. Idet man uden at kende hverandres omstændigheder, havde overvurderet hverandres formue.
Sille Marie blev vel igen skilt fra ham, men måtte på grund af fallitten hemmelig forlade Øen. Hun holdes da skjult i Rise præstegård, hvor hendes søn, Hr. Andreas August Petersen var præst.
(Kilde: alsnissen.dk).

Cornelius blev derefter gift med Maren Jørgensen efter 1841. Maren er født i 1821 og døde i 1883 i en alder af 62 år.


15. Ellen (Helene) Nissen, datter af Nis Lorentzen og Ann Boysen, er født den 13. mar. 1766 i Bov og døde den 29. aug. 1830 på Halmø ved Ærø i en alder af 64 år.

Notater: Ellen Nissen anvendte hele sit voksne liv navnet Helene Nissen.

Ellen blev gift med Cornelius Nissen den 25. okt. 1793 i Ullerup Sogn. Cornelius er født den 30. jun. 1769 i Havsted ved Ravsted og døde den 1. feb. 1843 i Rise Sogn på Ærø i en alder af 73 år.

5. generation (Tipoldeforældre)



16. Mads Rasmussen er født omkring 1750 og døde i maj 1811 i Stenstrup Sogn i en alder af ca. 61 år.

Notater: Mads Rasmussen var daglejer i Stenstrup.

Mads blev gift med Anne Margrethe Hansdatter. Anne er født omkring 1748 og døde den 6. apr. 1814 i Stenstrup ved Svendborg i en alder af ca. 66 år.

Deres børn:

          i.  Maren Madsdatter blev født i 1771 i Lille Løjtved ved Stenstrup.

8        ii.  Rasmus Madsen (født i 1772 i Lille Løjtved ved Stenstrup - døde den 31. okt. 1848 i Stenstrup ved Svendborg). Rasmus blev gift med Karen Jensdatter, datter af Jens Hansen og Kirsten Larsdatter, den 25. jun. 1803 i Stenstrup Kirke. Karen er født omkring 1779 og døde efter 1845.

        iii.  Hans Madsen blev født i jan. 1775 i Stenstrup Sogn.

         iv.  Anna Madsdatter blev født i sep. 1776 i Stenstrup Sogn.

          v.  Hans Madsen blev født omkring 1781.

         vi.  Anne Madsdatter blev født i 1785 i Lunde Sogn ved Svendborg.


17. Anne Margrethe Hansdatter, datter af Hans Andersen og Marie Sørensdatter, er født omkring 1748 og døde den 6. apr. 1814 i Stenstrup ved Svendborg i en alder af ca. 66 år.

Anne blev gift med Mads Rasmussen. Mads er født omkring 1750 og døde i maj 1811 i Stenstrup Sogn i en alder af ca. 61 år.

18. Jens Hansen er født omkring 1747 og døde i feb. 1783 i Stenstrup Sogn i en alder af ca. 36 år. Et andet navn for Jens var Jens Hansen Banke.

Jens blev gift med Kirsten Larsdatter. Kirsten blev født omkring 1754.

Deres børn:

9         i.  Karen Jensdatter (født omkring 1779 - døde efter 1845). Karen blev gift med Rasmus Madsen, søn af Mads Rasmussen og Anne Margrethe Hansdatter, den 25. jun. 1803 i Stenstrup Kirke. Rasmus er født i 1772 i Lille Løjtved ved Stenstrup og døde den 31. okt. 1848 i Stenstrup ved Svendborg i en alder af 76 år.

         ii.  Hans Jensen blev født i apr. 1781 i Lille Løjtved ved Stenstrup.

        iii.  Jens Jensen blev født i mar. 1783 i Stenstrup Sogn.


19. Kirsten Larsdatter blev født omkring 1754.

Kirsten blev gift med Jens Hansen. Jens er født omkring 1747 og døde i feb. 1783 i Stenstrup Sogn i en alder af ca. 36 år. Et andet navn for Jens var Jens Hansen Banke.

Kirsten blev derefter gift med Rasmus Hansen den 25. jul. 1783 i Stenstrup Kirke. Rasmus blev født omkring 1755.


22. Rasmus Christensen er født omkring 1730 og døde i maj 1807 i Vester Hæsinge i en alder af ca. 77 år. Et andet navn for Rasmus var Rasmus Christensen Bonde.

Notater: Rasmus Christensen med tilnavnet Bonde var fæstebonde i Vester Hæsinge.

Rasmus blev gift med Kirsten Olufsdatter. Kirsten er født omkring 1741 og døde i jul. 1813 i Vester Hæsinge i en alder af ca. 72 år.

Deres børn:

11        i.  Else Rasmusdatter (født i 1767 i Vester Hæsinge - døde den 31. aug. 1831 i Trunderup ved Jordløse). Else blev gift med Peder Rasmussen den 22. nov. 1790 i Vester Hæsinge Kirke. Peder er født omkring 1751 og døde den 29. jun. 1836 i Trunderup ved Jordløse i en alder af ca. 85 år.

         ii.  Maren Rasmusdatter blev født omkring 1770.

        iii.  Christen Rasmussen blev født i 1772.

         iv.  Ole Rasmussen blev født omkring 1776.

          v.  Niels Rasmussen blev født omkring 1779.

         vi.  Henning Rasmussen blev født omkring 1782.


23. Kirsten Olufsdatter er født omkring 1741 og døde i jul. 1813 i Vester Hæsinge i en alder af ca. 72 år.

Kirsten blev gift med Rasmus Christensen. Rasmus er født omkring 1730 og døde i maj 1807 i Vester Hæsinge i en alder af ca. 77 år. Et andet navn for Rasmus var Rasmus Christensen Bonde.

24. Carl Clausen blev født før 1743.

Notater: Carl Clausen var degn i Sottrup ved Sønderborg.

Carl blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.

Hans børn:

12        i.  Lorentz Nikolai Klausen (født den 5. apr. 1758 i Sottrup Sogn - døde den 20. feb. 1841 i Sottrup). Lorentz blev gift med Ingeborg Johansen, datter af Johan Johansen og Elisabeth Charlotte Ottesen, den 17. sep. 1781 i Havnbjerg Kirke. Ingeborg er født den 16. jan. 1754 i Havnbjerg Sogn og døde før 1818.

         ii.  Mads Klausen

        iii.  Ernst Klausen


26. Johan Johansen, søn af Johan Gotfred Johansen og Ingeborg Pedersdatter, er født i 1729 i Ketting Sogn og døde den 6. nov. 1792 i Havnbjerg Sogn i en alder af 63 år.

Notater: Johan Johansen var født i Ketting 1729 på det gamle sted bag kirken, og var en søn af Johan Gotfred Johansen og Ingeborg Peters Datter. Da hans far døde tidlig, fik han atter en god og kærlig stedfader i Jakob Wrang af Stolbro. Ved skiftet 1737 udsagde hans mor ham med 400 mk. Lybsk, foruden flere ting efter hans fader. 1747 nævnes han første gang i Ketting kirkebog som fadder og kaldes da Johan Ingeborgs søn af Ketting. Han moder har vistnok tidlig haft den plan, at få ham anbragt i et degnekald, og lod ham derfor gå op til Augustenborg for at lære at spille på orgel, og at synge hos organist Christoffer Henrik Fischer, der siden blev degn i Nordborg, hvor han døde 1777. En sådan stilling tilbød sig snart, da han endnu kun var 20 år gl. Den gamle degn Otto Hansen i Havnbjerg døde 1749, og da dette degnekald i over 50 år var gået i arv i familien, måtte det være hans enke, Charlotte Bertelsdatter om at gøre, om at få en ung mand der ville ægte en af hendes døtre og være i stand til at overtage og besørge kaldet, hvorved tjenesten kunne blive i familien og dennes udkomme sikres. Man ser heraf at nepotismen i de tider, herskede lige så fuldt i degne- som i præstekaldene. Et frieri blev straks indledet og bragt i stand mellem begge mødre, og det blev bestemt, at den unge Johan Johansen skulle ægte den yngste af afd. Otto Hansens døtre Elisabeth Charlotte, der var født i Havnbjerg degnegård 1723.

Han bliver degn i Havnbjerg 1750.
Imidlertid skulle han først prøves af biskop, Christian Rasmus i Odense. Han får en konkurrent i Peder Keelsen af Elsmark, der sang godt og attråede ligeledes denne værdighed at blive degn, frem for det at blive fæstebonde. Begge rejste da til Odense i foråret 1750, og ved prøven sejrede Johan Johansen, blev kaldet til degn, hvorimod Peder Keelsen blev bolsmand i Elsmark. Hvor han døde 1809 d. 3. april, 85 år gl. Han var for resten en ret oplyst mand for sin tid, sang godt og havde gode talegaver, hvor han plejede at tale lig ud, at være skaffer og holde taler ved bryllupper, majgilder og andre lejligheder, og han har ført en dagbog med mange lokale oplysninger i for sin tid. På tilbage rejsen fra Odense overværede de 1750 d. 8. april en henrettelse ved Ensted kirke, hvor morderen Ulrik Brandt af Ketting, en berygtet vagabond af god familie, blev henrettet. Endnu samme år d. 22. okt. 1750, blev monsieur, Johan Johansen, degn g. m. sin formands datter, Elisabeth Charlotte Hansen.

Hans families forbindelse.
Ved dette ægteskab blev degnen, Johan Johansen, besvogret med flere bønderfamilier i Havnbjerg sogn. Hans kones ældste søster, Karen Ottesdatter, f. 1717, blev 1741 g. m. bols - og synsmand Jørgen Christensen i Brandsbøl. Hun døde 1754. Hendes efterkommere lever endnu på dette og andre boel i sognet. Hendes anden søster Marie Hansen, f. 1718 forblev ugift i degnegården og døde 1779. Den tredje søster Anna Ottesdatter, f. 1719 blev 1740 g. m. Jeb Thomsen, skolemester i Havnbjerg, hun døde 1745, men hendes datter Maren Jebs datter blev g. m. degnens nærmeste nabo, bolsmand Christen Dominikussen i Havnbjerg.

Han nød sognets agtelse.
På denne måde blev degnen Johansen nøje knyttet til sognet. Han nød til enhver tid sognebeboernes agtelse og kærlighed. Han var en brav og retsindig mand, jævn og omgængelig i al sin fremtræden. Folk søgte derfor ofte ind til ham, dels for at se til ham, eller spørge ham til råds i et eller andet vigtigt anliggende, dels for at søge hjælp og lån hos ham, da han havde formue og sad i gode kår. Han blev derfor tit budt ud til deres gilder, og til bryllupper havde han ofte en forlovers bestilling. Således var han 1766 d. 20. maj forlover til bolsmand i Havnbjerg, Otto Pedersens bryllup med Elisabeth Stephansdatter af Brandsbøl Mølle. 1774 d. 7. aug. til bolsmand Christen Hansen af Broballe, hans bryllup med Kirsten Jørgens datter af Brandsbøl, der var en søsterdatter af degnekonen mad. Johansen. 1777 d. 18. jan. var han forlover til et bryllup i Klingbjerg. 1780 d. 10. aug. var degnen Johan Johansen og skolelærer Matthias With i Havnbjerg forlovere til Henrik Hansen og Mette Anders datters bryllup i Havnbjerg. 1786 d. 11. okt. var han tilligemed kirkeværgen, Hans Hansen af Havnbjerg forlovere til bolsmand Jens Petersens bryllup med Hans Jebsen Bondes ældste datter, Kathrine Elisabeth Hansdatter. At man også ofte søgte hans råd i private anliggender kan ses af det følgende:" Da bolsmand Hans Martinussen havde mistet sin kone, henvendte han sig til sin gamle degn, og beklagede sig over, at han ikke vidste hvad han skulle gøre, han var forgældet og forarmet og ville måske komme til at gå fra gården. Han var ellers en brav og skikkelig mand, det gjorde degnen ondt for ham, og han rådede ham til at gifte sig på ny. Degnen skulle nok sørge for en gammel skikkelig pige, der havde lidt til bedste, og kunne blive ham en god og passende kone. En sådan fandt degnen i bolsmand Lauritz Pedersens datter, Anna i Ketting, og for at bringe sagen i orden, tog han en dag med manden om til sin søster i Ketting kro. Denne lod pigen kalde op. Sagen blev da snart klaret, og 1778 holdt bolsmand Hans Martinussen i Lavensby bryllup med Anna Lauritz datter af Ketting. 1789 d. 12. marts holdt bolsmand, Peder Dominikussen af Havnbjerg bryllup med Otto Pedersens eneste datter, Anne i Havnbjerg. Førend dette parti kom i stand, kom bolsmand Christen Dominikussen, en folkesky mand, der ellers helst løb af vejen for folk, eller mødte han nogen på vejen, gik ham altid helt over i den modsatte side, og sønnen, Peter Dominikussen, kom meget hyppig ind til deres nabo, degnens og plejede samråd med ham for at han skulle bringe sagen på gled. Oppe i degnens pissel opsatte de betingelsen, og blev alting afgjort, hvorpå partiet kom i stand. Brylluppet stod oppe i Otto Pedersens gård, Dengang måtte der ikke holdes så store bryllupper som nu til dags, kun et bestemt antal gæster, omtrent 30 familier måtte indbydes til bryllup, og for at overholde dette påbud skulle vrøgerne, eller byens forstander, gå omkring og tælle gæsterne. Disse lukkede øjnene, thi så længe denne forvaltning stod på, gik overtallet ind til naboen, her i dette tilfælde til bolsmand Rasmus Rasmussen. Og når vrøgerne var færdige og alt i orden, kom gæsterne tilbage til brudegården. Degnen og præstens familie var som sædvanlig med, efter bordet plejede man at vise dem op i et lille afsides kammer, hvor de blev trakterede med kaffe; thi på grund af denne driks sjældenhed og kostbarhed på de tider, gik det ikke an at traktere alle gæsterne med denne kostelige drik. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen. Havnbjerg kirkebog og forlovelsesbog).

Hans forhold til sin præst.
Han kom altid godt ud af det med sin gamle præst, Ludvig Wegerslef, der sad i embedet fra 1735-78, derom vidner også den omstændighed, at degnen har ladet sin yngste søn opkalde efter denne præst. Også til hans eftermand Lauritz Nyland fra 1778-1806 præst i Havnbjerg, stod han altid i et venskabeligt forhold, og præsten ærede og agtede sin gamle degn som en brav og retskaffen mand. Dog kunne der nok en gang undertiden komme en lille kurre på tråden, som dog for det meste snart igen løste sig selv. Degnen var da heller ikke den mand, som veg af vejen, især når han følte han havde ret, men kunne nok ved lejlighed give svar på tiltale. Følgende lille træk skal derfor anføres: " Da Nyland kun var en lille mand, plejede han altid at stå på en skammel på prædikestolen, for bedre at kunne se. Denne var engang falden om, da han kom op på stolen, og i en smule arrig tone vendte han sig om og tilråbte degnen. " Degn! kom op, og sæt skamlen tilrette!" Denne upassende tiltale forbløffede imidlertid slet ikke Johansen, men med sin sædvanlige rolighed svarede han:" Å bed først jerers Fadervor Farlille." ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen).

Degnens forretning.
Degnen havde ikke lært meget i sin ungdom, det behøvedes just ikke i hans stilling, thi de fleste degne, i det mindste her på Als, holdt i de tider ikke skole, men passede alene deres forretninger ved kirken. Embedet blev derved egentlig en ren Til at undervise børnene holdtes en særegne skolemestre, for det meste en eller anden mand i sognet eller byen, der havde sit eget sted, til hvilket sognet da føjede et par fag til for at tjene til skolelokale. Således holdtes i den ældste tid skole i Havnbjerg sogn i kådner Christen Dals hus i Havnbjerg, indtil der 1768 (byggedes) et skolehus med skole på det sted, hvor den endnu ligger. I Johansens tid var Jeb Thomsen skolemester fra 1738-59, han ejede selv sit hus i byen, og fra 1759-92 Matthias Jørgensen With af Sottrup i Sundeved. En god sangstemme og musikalsk gehør var de vigtigste fordringer til en degn i de tider, og af begge dele var han i besiddelse. Han sang smukt, spillede udmærket på orgel og præluderede ej sjældent på det. Pastor Wegerslef havde skænket kirken et lille positiv, som siden blev ombyttet med et orgel. Han gav også sin egen søn Otto Ludvig undervisning i orgelspil, og denne kom til at spille smukt på klaver; ligeledes underviste han den unge, Johan Christian With deri, og skønt han ikke havde meget gehør, lærte han dog alligevel under degnens vejledning at behandle et orgel med en sjælden færdighed og kraft. Degnens forretninger bestod derfor mest i om søndagen, at opvarte med sang og orgelspil i kirken, foruden at bede i kordøren, de søgnedage at være til stede i kirken og forrette sangen ved alle ministerielle forretninger, at synge lig ud og besørge den daglige ringning med klokkerne, samt besørge præstens embedsbreve. Da degnen således ikke havde at gøre med undervisningen, havde han heller ingen øvelse i at katekisere med børnene, og derfor kneb det både for ham og de fleste andre degne på Als, da biskop Tønnes Bloch 1788 holdt visitats og tillige ville afprøve degnen i denne gerning. De skælvede og bævede alle, da han var bekendt som en streng og myndig herre. Til al ulykke passerede straks et af de første steder, hvor biskoppen kom, en uhyggelig begivenhed, nemlig i Hørup, hvor degnen Jakob Hansen Grav i et melankolsk øjeblik, fordi han frygtede for sin afsked og derfor troede, at en søn af den forhenværende præst Franck, en gammel student skulle have tjenesten, umiddelbart førend gudstjenesten stak denne ihjel og derpå skar halsen over på sig selv, medens biskoppen, provsten og menigheden forgæves ventede på degnen i kirken. Da smeden, den gamle Jørgen Bladt, samme dag bragte degnen, sin nabo og gode ven, denne uhyggelige nyhed, troede Johansen først, at biskoppen havde gjort en ulykke på denne degn i Hørup. Få dage efter visiterede biskoppen i Nordborg kirke, og Johansen gik da der i kirke, for at se, hvorledes det ville gå hans ven Lorentzen. Han sad oppe hos ham ved orglet, og Lorentzen, der ellers plejede at være modig nok, var slet ikke glad den dag. Man havde i over 20 år ikke på Als set en biskop, og alle folk var derfor nysgerrige efter at se en sådan mand. Dog havde man jo også hørt så meget om den nye biskops strenghed og myndige væsen, og derfor var man ikke så lidt benovet ved det hele. En stor mængde mennesker havde forsamlet sig i kirken, til dels af nysgerrighed, til dels også af den grund, at alle ugifte personer den gang trådte ud på kirkegulvet til overhøring. Da turen altså kom, måtte Lorentzen ned på kirkegulvet, hvor nødig han end ville, da biskoppen kaldte på ham. Det gik endda ret godt, og blev han inderlig glad, da biskoppen noget efter sagde " at det kunne være nok." I Oksbøl havde man dengang ingen degn, præsteenken mad. Riisbrich levede af degnekaldets indtægter, imod at lade sangen i kirken besørge ved en husmand, som fik navnet " Pier Degn ". Da denne mand med sine falske toner begyndte at stemme sangen, trådte biskoppen ud på kirkegulvet, bød ham "at holde sin mund " og ledede selv sangen. Johansen var derfor ikke lidt bange for, hvorledes det ville gå ham, når biskoppen kom i Havnbjerg kirke. Han rystede mere, end om han havde fået den kolde feber på halsen. Det hjalp nu slet ikke. Dagen kom, han måtte ned fra orglet på kirkegulvet, hvor meget han end rystede. Han begyndte sin katekisation med at spørge en skipper Thomsen fra Nordborg, der var gået herud for at se bispen, og som ugift også trådt ud på gangen: " i hvor mange dage Gud skabte verden", hvortil denne rask svarede: "17 dage". Men dette svar bragte degnen aldeles fra koncepterne, så at han nær ikke havde fået vedkommende det rettet til 6 dage, men kort efter lød ordet, " at det kunne være nok, og glad ilede den gamle mand igen op til sit orgel." ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen og mad. Christiansen på Nordborg.)

Den gamle Degnegård
Den gamle degnebolig i Havnbjerg lå dengang inde i byen bagved præstegården. Den lå med længden ud imod gaden, omtrent i linje med smedens hus, en enkelt lade stødte på den nordlige side op til stueboligen og dannede en vinkel med denne. Uden for vinduerne fandtes en lille blomsterhave, der tidlig om foråret stod i smukt flor. Bag ud til den nordlige side af huset, lå den egentlig køkken- elle kålhave, der næsten gik lige ind på bolsmand Christen Dominikussens bol og fortsatte lige ud til en lille toft, Katkjær, hvoraf degnen dengang ejede halvdelen; først 1831 kom dette lille stykke til præstegården, imod det stykke jord af Kirkebjerg, hvorpå den nye skole blev opført. Præsten fik således først ved denne lejlighed den hele toft, Katkjær. Johansen holdt gerne i sin tid en hest og 3 køer, og da hans kollega, degnen Rasmus Lorentzen i Svenstrup havde et lignende sted, havde de gerne sammenspænd i pløje- og høsttiden. Da jorden 1772 blev udskiftet i Havnbjerg opmåltes degnens areal, og fik han sin jord udlagt på forskellige steder: hans gårdsrum. Have og toft Katkjær antoges til 6 Skæp 40 R. 0,7 fod. I Syndemarken på "Tågebjerg", fik han 6 tdr. 8 R. 77 F., heraf 6 Skæp 17 R. 82 F., altså ansat til 5 Tdr. 1 R. 35 F. Her i denne mark er der vistnok indlagt et stykke fra Lundens mark. Af byen Elsmark, fik han en lille eng ved "Tangbro" ikke langt fra Majkroen. Af Brandsbøl fik han en lille toft på 3 tdr. land, som siden solgtes ved degnekaldets nedlæggelse, og på Lavensby Mark en lille toft mellem .. og Schultz
hus. Da Lavensby
bolsmænd i begyndelsen ikke ville lægge jord ud til degnen, havde han en del trætte med dem derom, især med synsmanden, den sprælske Nis Jebsen; men den gode forståelse blev dog snart igen oprettet. Degnen havde således til nærmeste nabo smeden, Jørgen Jørgensen Bladt og bolsmand Christen Dominikussen. (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen og Havnbjerg jordebog).

Naboens gård brænder 1769.
Degnegården var engang slemt i fare. Da man 1769 d. 31. aug. hos bolsmand Christen Dominikussen om aftenen havde kørt det sidste læs korn ind, som blev stående uaflæsset i porten, fordi det var blevet temmelig sent, slog lynilden kl. 3 om natten ned i gården og brændte den helt af, herved 2 føl med kalve og grise samt den hele avling gik op i luer. De fik kun lidet af deres bohave og tøj bjerget. Indhuset indtil taget blev stående. Det stærke lys om natten vækkede degnen, han blev meget forskrækket, da han ved at se ud opdagede den fare de vare stedte i. ( Pet. Keelsens dagbog, mundtlig fort. af præsten J. Knudsen )

Hans huslige forhold.
Med sin første hustru Elisabeth Charlotte Hansen levede Johansen i 20 år et lykkeligt og kærligt ægteskab og havde med hende 2 sønner og 1 datter. 1770 d. 27. feb. døde degnekonen mad. Johansen, i en alder af 47 år. Vel var hendes død ham et hårdt stød, ej blot for ham selv, men også for hans børn, af hvilke den yngste søn endnu kun var 8 år gl. Dog blev dette savn, for en del erstattet derved, at hans svigerinde "moster Mari, opholdt sig i hans hus, og som en gammel fornuftig pige overtog sig at styre den lille husholdning og lede børnenes opdragelse. Moster Mari var ikke blot dygtig i huset, men assisterede også stundom degnen i kirken, da hun havde en smuk, klar og ren stemme. 1779 døde imidlertid jomfru Maria Hansen af Havnbjerg og blev begravet d. 9. nov., 61 år gl., efter at hun i de senere år havde været meget svagelig, hvorfor hans datter Ingeborg til sidst alene havde ført hans husholdning. Men da hans datter blev forlovet, og der således var udsigt til, at hun snart ville komme til at forlade hans hus, så tænkte degnen efter 11 års forløb atter på at forandre sin stand og indtræde i et nyt ægteskab, og hans tanker faldt denne gang på en gammelagtig pige jomfru, Anna Maria Reimer, der i flere år havde tjent på Nordborg slot som husholderske, hos amtmand kammerherre, Niels de Hofmann til Hofmannsgave i Fyn. Skønt hans søster i Ketting meget frarådede ham at gøre dette skridt, da hun godt forudså, at en sådan kone, der i hint hus var blevet vant til finhed og bedre skik, slet ikke ville passe for den gamle og jævne mand, så havde han dog sat sig det så fast i hovedet, at nu skulle det være. 1781 d. 3. maj blev ved huscopulation, degnen i Havnbjerg hr. Johan Johansen g. m. jomfru, Anna Maria Reimer fra Jylland.. Forlovere var præsten hr. L. Nyland og præsten hr. L. Holst, residerende kapellan i Nordborg. Et fint og fornemt bryllup stod i Nordborg, hvilket hendes herskab gjorde. Og dito forærede hende desuden flere kostbare brudegaver, hvoriblandt et fuldstændigt sølv teservice med kaffekande, tepotte, flødeskål, tallerkener m.m. Men hans nye kone passede slet ikke til at omgås bønderfolk, hun ville fortsætte med sin omgang med folk i byen, rejse ud og igen tage imod besøg, der alt sammen slet ikke var efter degnens hoved. Overhoved ville hun sætte bedre skik på ham, hvortil han nu var bleven for gammel, og for silde kom han til at fortryde, at han havde fået kam til sit hår. Da han engang beklagede sig for sin søster, bebrejdede hun ham, "at han ikke i tide havde fulgt hendes råd; nu var det for sent at gøre om, og det bedste var, at han lærte at finde sig i det, der var sket." Nu begyndte også hans børn at tage ud af huset, den ældste søn var allerede bleven student, den anden kommer på et kontor, og datteren blev gift, og således måtte det blive dobbelt kedeligt og trist hjemme for den gamle mand, da forståelsen ikke altid var den bedste mellem ham og konen. Til lykke for ham, varede dette ægteskab kun meget kort; thi efter 1 års forløb oplæstes det atter. 1782 d. 15. aug. blev degnen monsj. Johansens kæreste Anna Maria Reimer begravet, i en alder af 42 år. Hendes død må ikke være gået ham videre nær til hjertet; thi da hans svoger Johan Peter Knudsen af Ketting på begravelsesdagen kom derom om morgenen, gik degnen og fløjtede. Et temmelig stort følge havde indfundet sig, deriblandt også hans . kontrollør Petersen, kancelliråd, Drescher foruden flere fra Nordborg og sognet. Tolvmænd bar hendes lig til graven. Bagefter fulgte et stort begravelsesgilde. Da der ikke var gjort testamente mellem dem, indfandt sig kort efter hendes død nogle fattige slægtninge af hende fra Horsens, og forlangte opgørelse af hendes efterladenskab. Degnen gav dem hvad hun havde ført med sig ind i huset og indløste sølvservicet med 100 rigsdaler. Cour. Nu havde han fået nok af ægteskabet og hensad som enkemand til sin død. (Havnbjerg og Nordborg kirkebog. Mundtlig fort. af præsten J. Knudsen)

Hans husholderske Marike Lasses.
En gammel pige Marike Lasses, eller Jessen, af Havnbjerg bestyrede i den følgende tid hans hus. Hun var en sjælden tro, skikkelig, påpassende og sparsommelig pige. For at kærne mere smør, spiste hun selv for det meste fedt på sit brød, som bondepige var hun vel blot vant til den grove husholdning, og det var kun jævn, almindelig landsbykost, der blev opvartet med i degnens hus. Men det bedste var, at hun altid var meget omhyggelig og opofrende for den gamle mand. Og at hun var fuldkommen til at stole på. Hun var også en god og kærlig husmoder mod degnens tvende søstersønner af Ketting, Jakob og Jørgen Knudsen, der til forskellig tid opholdt sig i deres morbroders hus, for at kunne nyde undervisning i latin hos præstens huslærere, og de unge mennesker holdt meget af den gamle pige. Marike agerede husmoder og havde en pige under sig; hendes bror Jep Lassen, der var præsteinderste i Havnbjerg gjorde for det meste karlens arbejde i degnegården, røgtede kreaturerne og tærskede kornet, men folk ville mene at han nok forstod at fylde sine lommer og se på sit eget gavn, når han tærskede. Degnens omgang plejedes mest med familien, og med bønderfolk, dog kom også jævnligt til ham degnen, Rasmus Lorentzen i Svenstrup, og degnen Lorentzen i Nordborg med sine 2 unge døtre, der plejede at gøre mange spilopper og løjer, der morede den gamle. Smedens børn: Peter og Dorothea Sophie kom jævnlig ind om aftenen, da spillede degnen og Jørgen "Hannes" eller "Rakker" med dem, mens Marike sad og læste over på sin Pontoppidans forklaring, mens hun den følgende dag en søndag, stillede sig frem på kirkegulvet tillige med den øvrige ungdom. En stor glæde var det da, når man kunne få degnen gjort til rakker, og få lov til at male ham et par sorte prikker i ansigtet. Hver aften læste degnen et stykke af bibelen, og når han så var færdig, spurgte han; Marike eller Jørgen Knudsen, hvad de syntes om den mand eller det stykke i skriften, og deraf udviklede sig da deres enfoldige samtale.
( mundtligt fort. af præsten J. Knudsen).

Han var en formuende mand.
Degnen var af alle anset som en ret formuende mand, hans hus kostede ham ikke stort, han var sparsommelig og påholdende i det daglige liv; derimod havde han ikke sparet på sine børns opdragelse og han var tillige meget god imod byens fattige. Den Glückborgske enkehertuginde, der boede på Nordborg slot, lånte flere gange penge af ham. I et sådant ærinde kom gerne hendes Intendant kancelliråd Drescher derud til ham. Hr. Ibsen, en sønderborger af fødsel. Der ejede de 2 gårde Fresenhagen og Gaarde i Mellemslesvig, havde til låns 2000 rdl. af ham og 2000 rdl af hans søster i Ketting kro. Disse penge kunne nær være gået tabt, da bemeldte hr. Ibsen siden spillede fallit. Da Johansen derfor rigtig er kommet sig efter en ondartet skarlagensfeber, der grasserede om vinteren 1788-89, må han gøre en rejse tilligemed sin søstersøn, Knud Knudsen over isen til Flensborg, hvor man kom betids nok for at bringe alt i orden. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen). Datteren Ingeborg fik 2000 rigsdaler Cour., foruden fik hun det egentlige medstyr, en søn havde han ladet studere, og den anden søn fik i det mindste det samme som søsteren, så at man heraf ser, at den gamle degn i Havnbjerg, må have siddet ret lunt og godt inden døre. (mundtlig fort. af præsten J. Knudsen).

Hans død 1792.
Agtet og æret, elsket og afholdt af alle, med hvem han kom i berøring, døde degn monsieur, Johan Johansen 1792 d. 6. nov. og blev begravet d. 13. nov i en alder af 63 år. Han blev hen båret af sognets tolvmænd. Ikke længe efter hans død, blev den gamle Marike Jessen af Havnbjerg 1799 d. 25. okt. g. m. boels- og enkemand Nis Thomsen i Lavensby. Hun blev derved stedmor til boelsmand, Thomas Nissen i Oksbøl og bolsmand, Hans Nissen i Lavensby. Hos den sidste sad hun i en del år på aftægt, men han var slet ikke god imod den gamle kone. Først da Hans Nissen overlod bolet til sin datter, der blev g. m. Peter Hansen Schmidt af Oksbøl, fik hun det godt. 1834 d. 11. dec. døde bolsmand, Nis Thomsens enke Marike Thomsen i Lauensby, 91 år gl. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen).
(Kilde: www.alsnissen.dk)

Johan blev gift med Elisabeth Charlotte Ottesen i 1750. Elisabeth er født i 1723 i Havnbjerg Sogn og døde den 27. feb. 1770 i Havnbjerg Sogn i en alder af 47 år.

Deres børn:

13        i.  Ingeborg Johansen (født den 16. jan. 1754 i Havnbjerg Sogn - døde før 1818). Ingeborg blev gift med Lorentz Nikolai Klausen, søn af Carl Clausen, den 17. sep. 1781 i Havnbjerg Kirke. Lorentz er født den 5. apr. 1758 i Sottrup Sogn og døde den 20. feb. 1841 i Sottrup i en alder af 82 år.

         ii.  Johan Jakob Johansen blev født den 26. sep. 1756 i Havnbjerg Sogn.

        iii.  Otto Ludvig Johansen er født den 4. mar. 1762 i Havnbjerg Degnegård på Als og døde i 1818 i en alder af 56 år.


27. Elisabeth Charlotte Ottesen, datter af Otto Hansen og Ellen Hansdatter, er født i 1723 i Havnbjerg Sogn og døde den 27. feb. 1770 i Havnbjerg Sogn i en alder af 47 år.

Elisabeth blev gift med Johan Johansen i 1750. Johan er født i 1729 i Ketting Sogn og døde den 6. nov. 1792 i Havnbjerg Sogn i en alder af 63 år.

28. Nis Andersen, søn af Anders Andersen og Kiesten Nisdatter, er født den 27. jun. 1720 i Havsted ved Ravsted og døde den 14. jul. 1773 i Havsted ved Ravsted i en alder af 53 år.

Nis blev gift med Anna Lucia Christensdatter før 1753. Anna døde før 1753.

Nis blev derefter gift med Ann Lisbeth Petersen den 17. nov. 1753 i Ravsted Kirke. Ann er født den 5. aug. 1727 i Ravsted Sogn og døde den 1. sep. 1769 i Havsted ved Ravsted i en alder af 42 år.

Deres børn:

          i.  Andreas Nissen er født i 1754 i Havsted ved Ravsted og døde den 18. mar. 1798 i en alder af 44 år.

         ii.  Peter Nissen er født i 1756 i Havsted ved Ravsted og døde den 28. maj 1783 i Ravsted Sogn i en alder af 27 år.

        iii.  Nicolaj Christian Nissen er født den 17. maj 1758 i Havsted ved Ravsted og døde den 23. mar. 1835 i Bjolderup Sogn i en alder af 76 år.

         iv.  Mari Kiestin Nissen blev født i 1760 i Havsted ved Ravsted.

          v.  Lucia Nissen er født den 2. maj 1763 i Havsted ved Ravsted og døde den 17. feb. 1764 i Havsted ved Ravsted.

         vi.  Lucia Nissen blev født den 26. nov. 1764 i Havsted ved Ravsted.

14      vii.  Cornelius Nissen (født den 30. jun. 1769 i Havsted ved Ravsted - døde den 1. feb. 1843 i Rise Sogn på Ærø). Cornelius blev gift med Ellen (Helene) Nissen, datter af Nis Lorentzen og Ann Boysen, den 25. okt. 1793 i Ullerup Sogn. Ellen er født den 13. mar. 1766 i Bov og døde den 29. aug. 1830 på Halmø ved Ærø i en alder af 64 år. Cornelius blev derefter gift med Cecilie Marie Liebendanz den 7. jan. 1831 i Ærøskøbing. Cecilie er født i 1779 og døde i 1857 i en alder af 78 år. Cornelius blev derefter gift med Maren Jørgensen efter 1841. Maren er født i 1821 og døde i 1883 i en alder af 62 år.

Nis blev derefter gift med Margaretha Dall den 26. okt. 1770 i Ravsted Kirke. Margaretha blev født omkring 1750.


29. Ann Lisbeth Petersen, datter af Peter Petersen og Maren Lautrup, er født den 5. aug. 1727 i Ravsted Sogn og døde den 1. sep. 1769 i Havsted ved Ravsted i en alder af 42 år.

Ann blev gift med Nis Andersen den 17. nov. 1753 i Ravsted Kirke. Nis er født den 27. jun. 1720 i Havsted ved Ravsted og døde den 14. jul. 1773 i Havsted ved Ravsted i en alder af 53 år.

30. Nis Lorentzen, søn af Andreas Lorentzen og Ellen Nn, er født i sep. 1719 og døde den 16. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 62 år.

Nis blev gift med Ann Boysen den 16. okt. 1755 i Burkal Kirke. Ann er født i 1726 i Bov og døde den 19. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 56 år.

Deres børn:

          i.  Maren Nissen døde efter 1782.

         ii.  Lorentz Nissen er født omkring 1757 og døde efter 1782.

        iii.  Ellen Nissen er født den 11. maj 1761 i Bov og døde den 28. okt. 1763 i Bov i en alder af 2 år.

         iv.  Boy Nissen er født den 19. mar. 1763 i Burkal Sogn og døde før 1782.

15        v.  Ellen (Helene) Nissen (født den 13. mar. 1766 i Bov - døde den 29. aug. 1830 på Halmø ved Ærø). Ellen blev gift med Cornelius Nissen, søn af Nis Andersen og Ann Lisbeth Petersen, den 25. okt. 1793 i Ullerup Sogn. Cornelius er født den 30. jun. 1769 i Havsted ved Ravsted og døde den 1. feb. 1843 i Rise Sogn på Ærø i en alder af 73 år.

         vi.  Andreas Nissen er født den 11. maj 1768 i Kværnholt ved Burkal og døde efter 1782.


31. Ann Boysen, datter af Boy Jepsen og Maren Ross, er født i 1726 i Bov og døde den 19. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 56 år.

Ann blev gift med Nis Lorentzen den 16. okt. 1755 i Burkal Kirke. Nis er født i sep. 1719 og døde den 16. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 62 år.

6. generation (Tiptipoldeforældre)



34. Hans Andersen er født før 1725 og døde i 1779 i Lydinge Mølle ved Krarup. Et andet navn for Hans var Hans Andersen Møller.

Notater: Hans Andersen med tilnavnet Møller var møller på Lydinge Mølle.

Hans blev gift med Marie Sørensdatter. Marie er født omkring 1717 og døde i mar. 1798 i Gultved ved Kværndrup i en alder af ca. 81 år.

Deres børn:

          i.  Anders Hansen er født omkring 1740 og døde efter 1779.

         ii.  Søren Hansen er født omkring 1742 og døde efter 1779.

17      iii.  Anne Margrethe Hansdatter (født omkring 1748 - døde den 6. apr. 1814 i Stenstrup ved Svendborg). Anne blev gift med Mads Rasmussen. Mads er født omkring 1750 og døde i maj 1811 i Stenstrup Sogn i en alder af ca. 61 år.

         iv.  Maren Hansdatter er født omkring 1751 og døde efter 1787. Maren blev gift med Henrich Kempe. Henrich er født omkring 1750 og døde i sep. 1790 i Lydinge Mølle ved Krarup i en alder af ca. 40 år.

          v.  Peder Hansen er født omkring 1751 og døde efter 1779.

         vi.  Rasmus Hansen er født omkring 1753 og døde efter 1779.

        vii.  Jørgen Hansen er født omkring 1758 og døde efter 1779.

       viii.  Dorthea Hansdatter er født omkring 1760 og døde efter 1779.

         ix.  Birthe Hansdatter er født omkring 1764 og døde efter 1779.


35. Marie Sørensdatter, datter af Søren Madsen, er født omkring 1717 og døde i mar. 1798 i Gultved ved Kværndrup i en alder af ca. 81 år.

Marie blev gift med Hans Andersen. Hans er født før 1725 og døde i 1779 i Lydinge Mølle ved Krarup. Et andet navn for Hans var Hans Andersen Møller.

52. Johan Gotfred Johansen, søn af Johan Henrik Farber og Anna Maria Nn, er født før 1711 og døde før 1737.

Notater: Johan Gotfred Johansen var slagter i Ketting.

Johan blev gift med Ingeborg Pedersdatter i 1726. Ingeborg er født i 1697 i Ketting Sogn og døde den 13. nov. 1771 i Ketting Sogn i en alder af 74 år.

Deres barn:

26        i.  Johan Johansen (født i 1729 i Ketting Sogn - døde den 6. nov. 1792 i Havnbjerg Sogn). Johan blev gift med Elisabeth Charlotte Ottesen, datter af Otto Hansen og Ellen Hansdatter, i 1750. Elisabeth er født i 1723 i Havnbjerg Sogn og døde den 27. feb. 1770 i Havnbjerg Sogn i en alder af 47 år.


53. Ingeborg Pedersdatter, datter af Peder Hansen Kræmer og Anna Pedersdatter, er født i 1697 i Ketting Sogn og døde den 13. nov. 1771 i Ketting Sogn i en alder af 74 år.

Notater: Ingeborg Petersdatter født 1696 var en datter af kådner, Peder Hansen Kræmer og hustru Anna Peders Datter i Ketting.

En tildragelse i hendes tidligere liv.
Følgende begivenhed der er bleven fortalt, må henlægges til hendes yngre alder: "Oppe i det næstsidste hus i byen, når man går til Augustenborg, boede dengang en herredsfoged, Brandt, hvis frue dengang var nedkommen med et lille drengebarn, som kort efter fik navnet Ulrich Brandt i dåben. Da Ingeborg en dag besøgte hende, fandt hun hende ligge grædende i sengen, og da hun spurgte hende hvorfor hun var så bedrøvet fortalte hun, at hun havde haft en afskyelig drøm. Hun havde nemlig drømt, at Ravnen fløj bort med hendes lille barn og hakkede i dets hoved, og dette havde sat hende i en uhyggelig stemning. Ingeborg trøstede hende så godt hun kunne, lod hende betænke, at det kun var en drøm, og at det havde ikke stort at betyde, hun havde jo langt større grund til at glæde sig over sit barn, og takke herren for den beviste nåde. Dog indeholdt denne drøm sin sandhed, og gik til sidst i opfyldelse i sin skrækkelige virkelighed. Thi da Ulrik Brandt blev ældre kom han på afveje, blev et liderligt og forfaldent menneske, der ingen ting tog sig for og blev til sidst en gemen landstryger og døgenigt, en almindelig skræk for folk i Sundeved, der ikke turde gå om aftenen for denne vagabond, Ulrik Brandt. Til sidst blev han en morder, da han engang var taget ud i en kro på heden i nærheden af Ensted, og her lagde morderen mærke til, at en lille hyrdedreng puttede nogle skilling i sin lomme, fulgte han efter ham, da han gik ud af kroen, og et stykke fra byen skar han struben over på ham, for at røve hans penge og et halstørklæde. Sagen blev snart opdaget og morderen Ulrik Brandt blev stejlet i nærheden af Ensted kirke 1750 d. 8. april
( mundtlig fort. af J. Knudsen. En gammel vise om denne sag )

Får en plads hos en familie i Altona 1720-25
Omtrent 1720 fik hun tjeneste hos en grev, Danneskjold-Samsøe, der dengang boede i Altona, til hvilken familie hun måske er bleven anbefalet fra Augustenborg, hvor Grevinde Louise til Danneskjold-Samsøe var g. m. Hertug Christian August til Augustenborg. Da hun var ung og rask ville hun selv gerne udenfor for at lære, og for at fortjene noget, hos fremmede, tilmed da hendes forældre var fattige og gamle folk, der i fremtiden kunne trænge til understøttelse og hjælp. Tomhændet og ringe udstyret med penge og klæder, men derimod rigt begave, med sine forældres og søskendes velsignelse og fromme ønsker, gik hun tilfreds op til Altona i et par tøfler, hvor hun straks tiltrådte sin tjeneste hos herskabet og bestyrede siden som husholderske i flere år deres hus til familiens tilfredshed, og da hun tillige var meget sparsommelig, sparede hun sig en lille kapital sammen. At hun må have været yndet af sit herskab, kan ses deraf, at når greven kom i besøg på Augustenborg, har han et par gange også et øjeblik set ind til hende. Formodentlig når han er gået med ud på jagt, har han set lejlighed til at se hen til hende. Engang overraskede han hende således, da hun sad og spandt med ryggen vendt imod et åbentstående vindue, råbte da: "Godmorgen! og dukkede sig i det samme ned, og da han atter gentog sin hilsen, udbrød Ingeborg forskrækket: "Jøsses! hr. greve! er det Dem?" Dette har formodentlig været en af de yngre grever, brødre til hertuginden af Augustenborg, hvem Ingeborg har kendt som børn; thi deres far var for længe siden død. Det lader dog ikke til at hendes forældre var så fattige. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen i Havnbjerg)

Hun tager imod sit fødested 1725.
Omtrent 1725 vendte hun atter tilbage til sit hjem, dels for at hjælpe sine gamle forældre og dels for at overtage stedet, hvilket hun nu kunne indløse. Hendes 2 yngste brødre var endnu uforsørgede, gik hjemme og havde ikke lært noget. Det gjaldt da om at få dem ud af huset og sat i vej. Steffen der dengang var 16 år gl., fik hun sat i gartnerlære i Sønderborg, og Hans Petersen var 24. år gl. og sang godt, tænkte hun på at få en degn ud af. Den gamle degn i Tandslet monsieur. Christian Schultz kunne nok ønske ham til sin svigersøn og eftermand i Tandslet degnekald. Men hertil udfordredes en speciel kongl. tilladelse, da kong Frederik d. 4. flere gange havde indskærpet bisperne kun at kalde studenter til degnekaldene. Ingeborg besluttede da at gøre en rejse til København for at bønfalde kongen om det omtalte degnekald til sin bror, og da hun havde en bror, Peter Petersen, der var gartner ved Frederiksberg Have, håbede hun ved hans hjælp at få kongen i tale. Hun begav sig da til fods på rejsen, fortalte sin bror sit ærinde, og bad ham skaffe sig audiens hos kongen.
Han bød hende at vente til den følgende morgen, han ville da bønfalde kongen om en sådan nådesbevisning, når han i godt lune gjorde sin morgentur rundt i haven og til sidst plejede at sætte sig i et bestemt lysthus. Dette løb nu også heldigt af, og da Ingeborg den følgende morgen traf sin broder, overrakte denne hende et stykke papir, hvorpå der stod skrevet, at hendes bror, Hans Petersen, var kaldet til degn i Tandslet, såfremt biskoppen i Odense fandt ham duelig og bekvem dertil.
Glad over rejsens lykkelige udfald begav Ingeborg sig på tilbagerejsen og mødte i "Krebsehuset ", en bekendt kro, mellem Ringsted og Sorø, en søn af præsten hr. Matthias Steenløs i Tandslet, som rejste i det samme ærinde. Hun spurgte hvorhen han agtede sig, og da han betroede hende sit forsæt at søge degnekaldet uden at ane, at hun allerede gik med udnævnelsen i lommen, ønskede hun ham ved afrejsen en lykkelig fremgang og rejste hjem hvor hun blev modtaget med stor glæde. Kort efter måtte Hans Petersen selv rejse til Odense for at lade sig prøve af biskop Jakob Lodberg. Hele natten forud lå Ingeborg og strikkede på hans strømper, puttede dem tidlig om morgenen i farvekedlen for at han kunne få dem med, når han om eftermiddagen skulle drage af sted til Fynshav for at komme til Odense. (mundtligt af J. Knudsen ).
Dette tildrog sig dog ikke i Frederiksberg, men i Frederiksborg Have. Da disse sager var bragte i orden kunne hun først tænke på sine egne anliggender, og ved samme tid meldte sig en bejler: Johan Gotfred Johansen, en søn af farver Johan Henrik Farber i Egenmølle og en bror til Knud Johansen, kromand i Ketting.
1726 stod deres bryllup, hvilket kan ses af en gammel sølvske, som hans bror, Henrik Johansen, der var farver i Ærøskøbing har skænket dem, på hvilket læses: "Henrik Johansen Farber 1726." J.W. Jakob Wrang, der senere har ladet sit navn stemple på skeen.
Denne første mand har vistnok ligesom sin eftermand drevet slagteri i Ketting, og af den grund har udvidet stedets bygninger, da den lange østlige lade bygning er opført 1732, måske en slags aftægt i enden ud til gaden. Dette ægteskab varede kun kort, da han døde i en ung alder, før 1737, da kirkebogen først begyndte dette år d. 13. juni. Han skal have været temmelig hengiven til drik. De havde kun en søn sammen.
( mundtlig fort. af J. Knudsen og egne iagttagelse )

Hun blev g. m. Jakob Wrang 1737.
I flere år sad Ingeborg Peders datter enke indtil 1737, da hun indlod sig i et nyt ægteskab med Jakob Wrang af Stolbro. Forud for sit ægteskab måtte hun skifte ud med sin søn Johan Johansen af første ægteskab. Dette skifte blev holdt i Ketting 1737 d. 3. jan. i overværelse af den afdødes moder og søskende, der alle samtykkede i hendes andet ægteskab, når hun udsagde sin søn den halve del efter sin faders død, 400 mk L., en kiste med hans sal. Faders seng, og skulle han overleve sin moders død, havde han igen, fuldt arvekrav efter lov og ret. Hvis sønnen Johan Johansen opfører sig skikkelig og vel imod sin mor, kan han efter hendes død også gøre fordring på sin sal. fars "morgengave eller håndgift", der beløber sig i værdi til 20 rdl. Det er underskrevet af Anne Marie Farbers, den afd. mands mor, og Andreas Johansen Farber, hans bror i Egenmølle, og stadfæstet i Augustenborg Ting 1737 d. 15. jan. af herredsfoged N. Steingardt ( familie dokument).
1737 d. 8. feb., blev Jakob Jakobsen Wrang af Stolbro trolovet med Ingeborg Johans i Ketting, og 5. marts blev de viede i Ketting kirke af sognepræst Hr. Andreas Stephanus Thomsen ( Ketting kirkebog ).
Jakob Wrang var en søn af ejeren af den store bondegård i Stolbro, Jakob Jørgensen Wrang og hustru Anna Kirstine Hansdatter Møller af Egenmølle, og f. 1707 i Stolbro. Af sølvskeer til deres bryllup have sendtes 4, en fra Hans Jakobsen Wrang, Kirsten Jakobs Wrang, Christen Jakobsen Wrang, mandens søskende, fra Peder Jørgensen, hans svoger og 1 fra hans mor A.C.W. Ved samme tid har Ingeborg anskaffet sig en potte med greb på, på hvilken findes årstal 1737. Til dette bryllup må jo også hendes afd. mands familie have været med, men har de foræret skeer og sølvtøj, da er det nu borte. Fæste på stedet 1737 d. 5. feb.

De driver slagteri i forening med Hans Eriksen i Ketting.
Jakob Wrang har vistnok bragt lidt formue med ind på stedet. Han drev ligesom sin formand slagteri. Vel var der allerede en slagter i Ketting, Hans Eriksen, en snild og klog mand, men han drev kun denne håndtering i forening med Jakob Wrang. Thi dan man idelig havde leverance til Augustenborg slot, behøvedes der driftskapital, som Jakob Wrang altid var forsynet med. Hans Eriksen, som beboede et lille præsteindersted, der lå der, hvor familiens sted endnu ligger, var dengang temmelig indskrænket på alle sider, og kunne ikke udvide sit byggerum, det er først sket senere, da man har købt de nærmest liggende steder, desto større og bekvemmere var derimod Jakob Wrangs lejlighed, hvor der var god plads og hvor man derfor for det meste slagtede, hvilket endnu kan ses af flere indretninger i det gamle bryggers. Hans Eriksen, der plejede at holde hest, kørte selv omkring med kød til de fjernere steder. Ingeborg Wrang derimod betjente de nærmeste folk, idet hun trillede kødet omkring i en trillebør. I flere år tjente Klaus Tønnesen dem som slagtersvend, han var en slægtning af Ingeborg Wrang.
I hans signet som endnu haves, findes derfor en økse. ( mundtlig fort. af J. Knudsen )

De solgte også brændevin.
På Jakob Wrangs sted brændte Hans Eriksen og Jakob Wrang også brændevin, som de solgte. Således fik høker, Thomas Jessen ved Fynshav sin brændevin hos dem, hvilket hans 2 sønner, der senere blev ansete mænd hentede:
Jørgen Thomsen, ejer af Hjortspring, og Jes Thomsen, kaldet den rige købmand på Nordborg. Dette greb ind i kroens privilegium, der alene havde ret til at udsælge denne slags varer. Ejeren af kroen klagede derfor til herskabet på Augustenborg, og der kom derfor også engang et par mænd, som havde befaling til at forsegle deres brændevinstøj. Ingeborg Wrang havde i forvejen fået nys derom, og havde derfor ladet bud gå til Grev Danneskjold som på den tid opholdt sig i besøg på slottet. Hun bad derfor betjentene holde inde et øjeblik og imidlertid ankom der befaling til at standse med den forretning. De havde ret til at brænde så meget, som var fornødent til eget brug og til at fede deres stude, som de skulle forsyne herskabet med; men derimod blev alt udsalg af brændevin dem forbudt. Heraf lader det sig nu også forklare, hvorfor der findes så vidtløftige bygninger på dette lille kåd. Når de var nødte til at holde fedekvæg på stald, udfordres der jo en del stald og ladebygninger. Hertil kom at Jakob Wrang i mange år havde en del jord til leje af stedets præst. Han holdt derfor i flere år en gammel hvid hest. Bygningerne var for en del således allerede i hans formands tid. Derimod føjede han selv 3 fag imod vest til stuehuset. Som en følge heraf opstod der en del år en del spænding mellem familien i kroen og familien bag kirken; den lagde sig først fuldkommen, da Jakob Wrangs unge datter, Anne Christine Wrang 1756 blev g. m. kromand Johan Peter Knudsen i Ketting. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen i Havnbjerg)

Han forpagter Augustenborg herregård 1753-65.
Man ser således at Jakob Wrang og hustru Ingeborg var meget duelige, dygtige og virksomme folk; de var meget om sig og samlede en ret anseelig formue efter den tids målestok. Han skal også i løbet af 12 år, haft i forening med kromand, Markus Nielsen på Augustenborg denne herregård i forpagtning. Dette er vistnok at forstå således: 1752 blev Klaus Klausen, der var g. m. Anna Petersen på Melsgaard, en brordatter af Ingeborg Wrang, forpagter af Augustenborg herregård, men han døde allerede 1754.
Enten må da Jakob Wrang have forpagtet gården i forening med denne mand, og Markus Nielsen trådt ind i den afdødes sted, eller også havde begge for at støtte enken, trådt ind i resterende år af Klaus Klausens forpagtning. At Jakob Wrang og Markus Nielsen var venner, kan ses deraf at Jakob Wrang og hustru have stået fadder til deres børn.
Markus Nielsen havde det stadige tilsyn med gårdens drift og var temmelig streng imod hovfolkene, når de kom for sildig. De fik da ikke sjældent pisken at smage og må ride træhesten. I øvrigt var han her ligesom i sit eget hus, en meget dygtig, ordentlig, påpassende og redelig mand. 1765 blev Johannes Brandt, tidligere forpagter af Østerholm, forpagter af Augustenborg herregård. ( mundtlig fort. af J. Knudsen, og bolsmand Jørgen Matthiesen i Sebbelev. Egne iagttagelser)

De var velstående folk.
At de var velstående folk kan ses deraf, at de kunne udstyre hvert af deres børn, sønnen Johan Johansen degn, og datteren Anne Christine Wrang med 2000 rigsdaler Cour. foruden en god medstyr, og endda beholde så meget tilbage, at de kunne leve et sorgfrit liv på deres gamle dage på aftægten. Med alt dette var de tillige meget godgørende imod fattige og syge i byen. Ingeborg plejede aldrig at koge suppe, uden at hun først sendte noget omkring til sådanne af byens folk.
Det er dog nu lang tid siden at hun levede, men der var dog dem endnu for få år tilbage der mindedes hende: "Ingeborg Krokone" et vel agtet navn, der hidrører fra, at hendes eneste datter kom op i kroen. ( mundtlig fort. af J. Knudsen )

Jakob Wrang pusler meget i sin have.
Næsten al den jord, som ligger ved huset, var dengang have, med alle slags fine og grove æbletræer og en del valnøddetræer. Af sidste slags stod et svært træ henne ved gavlen, overfor styrmandens hus, og et andet lige uden for vinduerne. Disse træer havde Jakob Wrang selv plantet, thi hvis han så en ledig plads, puttede han straks en pode ned, nogle havde hans datter også siden plantet. Haven prangede altid om foråret, med en mængde tidlige og smukke blomster. Jakob Wrang havde også en dag plantet en 4-5- valnøddetræer henne ved gade muren overfor kirken. Da Ingeborg så det, ytrede hun," at det jo var til ingen nytte, da byens drenge ville rapse dem." Men det var jo også derfor han havde gjort det; de fattige skulle også have en fornøjelse. ( mundtlig fort. af præsten J. Knudsen )

Han læste meget i Bibelen.
Han fandt også megen lyst til at læse, ikke blot i bibelen, men også i andre gode bøger. Bibelen læste han daglig et stykke i. Han ejede Frederik d. 2. bibel, som hans præst Morten Reenberg With havde foræret ham. Her yndede han at læse i Arild Hvitfelds danske krønike som præsten Jørgen Knudsen siden længe besad, men ved udlån blev den borte. Hans datter fik en del gode bøger efter hans død, de blev i kroen, men vandrede til Bommerlund, hvor de blev revne itu og forsvandt. ( mundtlig fort. af J. Knudsen )

De blev malede med deres børnebørn 1763.
I deres alderdom var det dem en stor glæde, når deres datters børn fra kroen kom ud til dem. Dette ses endnu udtrykt i deres dagligstue, hvor begge de gamle er afmalede på en væg med deres 4 ældste børnebørn, der dengang var i en alder fra 1-6 år. Knud og Ingeborg som de mindste sidder på bedsteforældrenes skød, den første med en rangle i hånden, Anna og Jakob står midt imellem de gamle. De skulle ligne godt. På døren sås deres hund, ko, får, høns, m.m. Det er malet 1763. En senere lejer overmalede det med limfarve.

Deres død 1771 - 1773.
Da Ingeborg mærkede sit endeligt var hendes sidste ord til datteren, "at hun måtte være god imod sin gamle far ", hvilket hun også lovede og holdt, da hun daglig så ned til ham, og kvægede ham tit med lidt god mad. 1771 d. 13. nov. døde Ingeborg Wrang, 74 år gl. og 1773 d. 1. juli døde Jakob Wrang i Ketting, 66 år gl. En ligsten ligger endnu over dem på kirkegården, men den er knækket midt over.

(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Ingeborg blev gift med Johan Gotfred Johansen i 1726. Johan er født før 1711 og døde før 1737.

Ingeborg blev derefter gift med Jakob Jacobsen den 5. mar. 1737 i Ketting Kirke. Jakob er født omkring 1707 og døde i jun. 1773 i Ketting på Als i en alder af ca. 66 år. Et andet navn for Jakob var Jacob Jacobsen Wrang.

Deres børn:

          i.  Anna Christine Wrang blev født i jul. 1738 i Ketting på Als.

         ii.  Jakob Wrang er født i jan. 1740 i Ketting på Als og døde i mar. 1740 i Ketting på Als.


54. Otto Hansen, søn af Hans Hansen og Karen Jebsen, er født i 1687 i Havnbjerg Sogn og døde i 1749 i Havnbjerg Sogn i en alder af 62 år.

Notater: Otto Hansen var degn i Havnbjerg.
Han blev opkaldt efter sognepræsten Otto Frederik Brandt og præstens broder Johannes Bugislaus Brandt, præst ved Egen menighed holdt ham over dåben. Han må allerede 1714 have fået faderens embede som degn i Havnbjerg. I en del år havde han præstekaldets jord i forpagtning, hvorfor han årligt betalte 70 rdl courant. Således var det i det mindste i Hr. Erik Pontoppidans tid fra 1726-1734 og måske både før og efter denne tid. Ved hans død anføres det, at han var forrige degn her til menigheden i 35 år, en god sanger og en skikkelig mand i sin opførseller.
(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk).

Otto blev gift med Ellen Hansdatter den 5. nov. 1715 i Havnbjerg Kirke. Ellen er født før 1700 og døde i 1733 i Havnbjerg Sogn.

Deres børn:

          i.  Karen Ottesen blev født i 1717 i Havnbjerg Sogn.

         ii.  Marie Ottesen er født i 1718 i Havnbjerg Sogn og døde i 1779 i Havnbjerg Sogn i en alder af 61 år.

        iii.  Anne Ottesen blev født i 1719 i Havnbjerg Sogn.

27       iv.  Elisabeth Charlotte Ottesen (født i 1723 i Havnbjerg Sogn - døde den 27. feb. 1770 i Havnbjerg Sogn). Elisabeth blev gift med Johan Johansen, søn af Johan Gotfred Johansen og Ingeborg Pedersdatter, i 1750. Johan er født i 1729 i Ketting Sogn og døde den 6. nov. 1792 i Havnbjerg Sogn i en alder af 63 år.

          v.  Hans Ottesen blev født i 1725 i Havnbjerg Sogn.

Otto blev derefter gift med Charlotte Sophie Bartholdsen den 16. apr. 1734. Charlotte blev født i 1695 i Nordborg Sogn.


55. Ellen Hansdatter er født før 1700 og døde i 1733 i Havnbjerg Sogn.

Ellen blev gift med Otto Hansen den 5. nov. 1715 i Havnbjerg Kirke. Otto er født i 1687 i Havnbjerg Sogn og døde i 1749 i Havnbjerg Sogn i en alder af 62 år.

56. Anders Andersen blev født før 1705.

Anders blev gift med Kiesten Nisdatter. Kiesten blev født før 1705.

Deres barn:

28        i.  Nis Andersen (født den 27. jun. 1720 i Havsted ved Ravsted - døde den 14. jul. 1773 i Havsted ved Ravsted). Nis blev gift med Anna Lucia Christensdatter før 1753. Anna døde før 1753. Nis blev derefter gift med Ann Lisbeth Petersen, datter af Peter Petersen og Maren Lautrup, den 17. nov. 1753 i Ravsted Kirke. Ann er født den 5. aug. 1727 i Ravsted Sogn og døde den 1. sep. 1769 i Havsted ved Ravsted i en alder af 42 år. Nis blev derefter gift med Margaretha Dall den 26. okt. 1770 i Ravsted Kirke. Margaretha blev født omkring 1750.


57. Kiesten Nisdatter blev født før 1705.

Kiesten blev gift med Anders Andersen. Anders blev født før 1705.

58. Peter Petersen blev født før 1712.

Peter blev gift med Maren Lautrup. Maren blev født før 1712.

Deres barn:

29        i.  Ann Lisbeth Petersen (født den 5. aug. 1727 i Ravsted Sogn - døde den 1. sep. 1769 i Havsted ved Ravsted). Ann blev gift med Nis Andersen, søn af Anders Andersen og Kiesten Nisdatter, den 17. nov. 1753 i Ravsted Kirke. Nis er født den 27. jun. 1720 i Havsted ved Ravsted og døde den 14. jul. 1773 i Havsted ved Ravsted i en alder af 53 år.


59. Maren Lautrup blev født før 1712.

Maren blev gift med Peter Petersen. Peter blev født før 1712.

60. Andreas Lorentzen .

Andreas blev gift med Ellen Nn.

Deres barn:

30        i.  Nis Lorentzen (født i sep. 1719 - døde den 16. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal). Nis blev gift med Ann Boysen, datter af Boy Jepsen og Maren Ross, den 16. okt. 1755 i Burkal Kirke. Ann er født i 1726 i Bov og døde den 19. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 56 år.


61. Ellen Nn .

Ellen blev gift med Andreas Lorentzen.

62. Boy Jepsen blev født før 1711.

Boy blev gift med Maren Ross i 1726 i Burkal Kirke. Maren blev født før 1711.

Deres barn:

31        i.  Ann Boysen (født i 1726 i Bov - døde den 19. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal). Ann blev gift med Nis Lorentzen, søn af Andreas Lorentzen og Ellen Nn, den 16. okt. 1755 i Burkal Kirke. Nis er født i sep. 1719 og døde den 16. apr. 1782 i Kværnholt ved Burkal i en alder af 62 år.


63. Maren Ross blev født før 1711.

Maren blev gift med Boy Jepsen i 1726 i Burkal Kirke. Boy blev født før 1711.

7. generation (3x tipoldeforældre)



70. Søren Madsen er født i 1697 og døde i 1743 i Lydinge Mølle ved Krarup i en alder af 46 år.

Notater: Søren Madsen var møller på Lydinge Mølle.
Fæstet på Møllen blev 25.6.1743 overdraget til svigersønnen Hans Andersen, og det anføres da, at Søren Madsen er død.

Søren blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.

Hans børn:

35        i.  Marie Sørensdatter (født omkring 1717 - døde i mar. 1798 i Gultved ved Kværndrup). Marie blev gift med Hans Andersen. Hans er født før 1725 og døde i 1779 i Lydinge Mølle ved Krarup. Et andet navn for Hans var Hans Andersen Møller.

         ii.  Karen Sørensdatter er født før 1733 og døde efter 1748. Karen blev gift med Rasmus Jacobsen. Rasmus er født før 1733 og døde efter 1748.

        iii.  Jens Sørensen døde efter 1748.

         iv.  Mette Sørensdatter døde efter 1748.

          v.  Anne Margrethe Sørensdatter er født før 1733 og døde i 1740 i Agerup ved Espe. Anne blev gift med Peder Rasmussen. Peder er født før 1733 og døde efter 1740.

Søren blev derefter gift med en person, hvis navn pt. er ukendt.

Hans børn:

          i.  Anne Sørensdatter er født før 1733 og døde i nov. 1748 i Heden Sogn. Anne blev gift med Hans Rasmussen. Hans er født før 1733 og døde i nov. 1748 i Heden Sogn.

         ii.  Søren Sørensen døde før 1748.

        iii.  Else Sørensdatter er født før 1733 og døde efter 1748. Else blev gift med Knud Andersen. Knud er født før 1733 og døde efter 1748.

         iv.  Berte Sørensdatter er født før 1733 og døde efter 1748. Berte blev gift med Morten Hendriksen. Morten er født før 1733 og døde efter 1748.

          v.  Johanne Sørensdatter er født før 1733 og døde før 1748. Johanne blev gift med Anders Jensen. Anders blev født før 1733.

         vi.  Maren Sørensdatter er født før 1733 og døde efter 1748. Maren blev gift med Johann Schultz. Johann blev født før 1733.


104. Johan Henrik Farber blev født før 1678.

Notater: Johan Henrik Farber 1697-1721. Henrik er vel kun en forklaring for Henriksen, så at hans far måske har heddet Henrik. Dette bruges endnu ofte, Jens Jørgens, Jens Jørgensen, og havde folk et fast familienavn, optoge de ofte selv uden at være døbt dermed faderens fornavn og føjede det til deres eget navn; således Johan Brandt, en søn af Frederik Brandt, kaldte sig da Johan Frederik Brandt. Når og hvor han er født, vides ikke, dog er han formodentlig ikke født i bondestanden, men snarere i en by eller af borgerlige forældre, da han skriver på tysk, breve til sin søn. På denne måde kunne han jo også stamme fra den tyske del af Hertugdømmet Slesvig eller Holsten, dog kan han godt være fra Sønderborg eller være en præste- eller degnesøn fra landet her på øen; thi slige folk var jo dengang langt mere tilbøjelige til at bruge det tyske end nu til dags. Fik de en smule uddannelse, gik den for det meste i denne retning. Han boede i Egenmølle på det sted, som senere har tilhørt familien Krogh, og her drev han farveri. 1694 har dette sted endnu ingen stolestade i Egen kirke, rimeligvis af den grund, fordi stedet endnu ikke var oprettet. Det er måske først bleven oprettet 1697; thi dette årstal fandtes over døren til det gamle hus, der blev nedrevet 1834, da der blev bygget et nyt hus. Han er vistnok da først dette år flyttet til Egenmølle, og har fået privilegium på at drive farveri, der blev arveligt på stedet. Dog har så allerede været gift og haft børn, førend han kom til sognet. Før 1697 findes der ikke spor af ham her eller i nabosogne, derimod nævnes han ofte efter dette år i Egenmølle. 1699 d. 23. april stod Johan Farber tilligemed forster Johan Hulsebrich fadder til Jakob Pedersens søn i Hundslev, Johan. 1706 holdt Johan Farvers hustru i Egenmølle, gartner, Adam Kønigs datter af Lillemølle, Sophie Margaretha over dåben i Notmark kirke. Faddere: Jakob Gartner og Hans Bugvaldts hustru af Lillemølle. 1707 stod Johan Farver fadder til bolsmand i Hundslev Hans Hansen på Højen hans søn, Hans, der blev båren over dåben af vandmølleren, Hans Christensen. 1708 blev Hans Møllers søn i Lillemølle døbt, der blev holden over dåben af Peder Hansen Vogt på Rumohrsgaard. Faddere: Johan Farver og Hans Bugvaldts hustru. 1709 holdt Johan Farvers hustru, Hans Møllers datter af Lillemølle, Anne Marie over dåben. Det døde samme dag. 1714 holdt hun Jeb Fodsvends datter af Almsted, Anne Marie over dåben i Notmark kirke Man ser heraf, at de have holdt megen omgang med familierne i Lillemølle. ( Notmark kirkebog ).

1716 d. 18. juli har Johan Hinrich Ferber og Jørgen Pedersen Dreier af Ketting som tilstedeværende vidne medunderskrevet det mellem Peter Hansen Vogt og hans hustru Ingeborg Steffens Datter Kræmer, i Ketting kro oprettede testamente, hvoraf altså ses, at han har været en god ven og bekendt af denne mand. Han er død mellem 1721-34. 1718 må han vistnok have overladt stedet til sin ældste søn Andreas Johansen, der blev gift dette år. Johan Henrik Ferber levede endnu 1721, nævnes død før 1734. Hans hustru Anne Marie Ferbers, har 1737 været til stede ved det skifte, som hendes sønnekone, Ingeborg Peters datter i Ketting holdt med sin søn Johan Johansen, og har underskrevet det tilligemed sin søn Andreas Johansen. Fra 1735-47 har "die alte Farberin" årlig givet præsten Peter Brandt i Guderup 8 sk. Lybsk., da hun måske er bleven betjent med den hellige nadver hjemme i huset (Egen præstearkiv). 1747 døde Anne Marie, sal. Johan Farvers enke ved Egenmølle, 81 år gl. og blev begravet søndag septugesima d. 31. jan. (Egen kirkebog). Præsten fik i offer ved hendes begravelse 24 mk lybsk. Hun var altså f. 1666. De havde en muret åben begravelse på Egen kirkegård, som blev tilkastet i pastor Ahlmanns tid

(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Johan blev gift med Anna Maria Nn. Anna er født i 1666 og døde i jan. 1747 i en alder af 81 år.

Deres børn:

52        i.  Johan Gotfred Johansen (født før 1711 - døde før 1737). Johan blev gift med Ingeborg Pedersdatter, datter af Peder Hansen Kræmer og Anna Pedersdatter, i 1726. Ingeborg er født i 1697 i Ketting Sogn og døde den 13. nov. 1771 i Ketting Sogn i en alder af 74 år.

         ii.  Henrik Johansen Ferber

        iii.  Peter Johansen Ferber

         iv.  Andreas Johannes Ferber blev født omkring 1693.

          v.  Knud Johansen blev født omkring 1696.


105. Anna Maria Nn er født i 1666 og døde i jan. 1747 i en alder af 81 år.

Anna blev gift med Johan Henrik Farber. Johan blev født før 1678.

106. Peder Hansen Kræmer er født omkring 1665 og døde mellem 1728 og 1735.

Notater: Peder Hansen Kræmer er vistnok af den familie Kræmer, som endnu bor i Asserballeskov.
1685 blev Peder Kræmer gift med Anna Peders datter i Ketting. 1728 nævnes Peder Kræmers hustru i kirkebogen, så at manden vist da lever endnu, derimod er han død før 1735.
1738 døde Anna Peders Kræmers af Ketting, 75 år gl. Hun har ladet en ende bygge til huset, der vendte ud til gaden, i det mindste stod der hendes navn, Anna Peder Kræmers. Anno 1738.
I deres tid må følgende begivenhed have til draget sig: " En aften silde ankom en mand, der var lidt i slægt med denne familie til deres hus, da han var ligbleg i ansigtet, og så ud til at en pludselig forskrækkelse var overgået ham, og gjorde ham halvt forvirret, spurgte man om grunden til det sildige nattebesøg, og hvad der gik af ham, og fik da til svar, "at han på hjemvejen fra Egenmølle havde mødt et underligt optog, da han var kommen omtrent lige ud for den bekendte galge her i Rumohrsgaards kobbel. Med et mødte ham en vogn, hvor en mand sad baglæns med bundne hænder og tilslørede øjne, og lige over for ham på det andet sæde sad 2 præster, der sang en bekendt salme, som han nævnede. Kort efter drejede vognen op ad imod hin høj. Dette optrin på en så usædvanlig tid forskrækkede ham i høj grad, hvorfor han gav sig til at løbe, og søgte ad en gensti, over marken ind til dem, hvor han ville bede om nattely, da han ikke turde gå videre. Konen spåede straks, at der om føje tid ville ske en henrettelse, hvad han havde set, var et varsel derpå. Ved en sådan plejede man altid at afsynge den salme, han havde hørt. Han måtte have mødt en ligskare. Nogen tid herefter blev der stjålet væv på Augustenborg slot fra Hertuginde Augustas blegeplads. Da man havde to mænd mistænkt for dette tyveri, blev de straks sat fast, og uden nåde og barmhjertighed dømte til døden og kort derpå ført på ovenstående vis ud til Ketting galgebakke og der ophængte i galgen; thi der var til en tid rettersted for det lille fyrstendømme Augustenborg i den ældre tid.
( mundtlig fort. af J. Knudsen ) Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk).

Peder blev gift med Anna Pedersdatter den 7. feb. 1686 i Ketting Kirke. Anna er født omkring 1665 i Ketting Sogn og døde i jun. 1738 i Ketting Sogn i en alder af ca. 73 år.

Deres børn:

          i.  Thomas Pedersen blev født omkring 1685.

         ii.  Anna Pedersdatter blev født omkring 1686.

        iii.  Peder Pedersen blev født i 1689 i Ketting Sogn.

         iv.  Ingeborg Pedersdatter er født i 1696 i Ketting Sogn og døde i 1697 i en alder af 1 år.

53        v.  Ingeborg Pedersdatter (født i 1697 i Ketting Sogn - døde den 13. nov. 1771 i Ketting Sogn). Ingeborg blev gift med Johan Gotfred Johansen, søn af Johan Henrik Farber og Anna Maria Nn, i 1726. Johan er født før 1711 og døde før 1737. Ingeborg blev derefter gift med Jakob Jacobsen den 5. mar. 1737 i Ketting Kirke. Jakob er født omkring 1707 og døde i jun. 1773 i Ketting på Als i en alder af ca. 66 år. Et andet navn for Jakob var Jacob Jacobsen Wrang.

         vi.  Hans Pedersen er født i 1701 i Ketting Sogn og døde i apr. 1770 i Tandslet Sogn i en alder af 69 år. Hans blev gift med Dorthe Christiansen Schultz. Dorthe er født omkring 1710 og døde i jun. 1788 i Hørup Sogn på Als i en alder af ca. 78 år.

        vii.  Margaretha Pedersdatter er født omkring 1705 og døde i 1706 i en alder af ca. 1 år.

       viii.  Steffen Pedersen


107. Anna Pedersdatter, datter af Peder Thomsen og Anna Nn, er født omkring 1665 i Ketting Sogn og døde i jun. 1738 i Ketting Sogn i en alder af ca. 73 år.

Anna blev gift med Peder Hansen Kræmer den 7. feb. 1686 i Ketting Kirke. Peder er født omkring 1665 og døde mellem 1728 og 1735.

108. Hans Hansen, søn af Hans Hansen og Mette Hansen, er født i 1643 i Havnbjerg Sogn og døde i 1726 i Havnbjerg Sogn i en alder af 83 år.

Notater: Hans Hansen var degn i Havnbjerg. Han må have været faderens medhjælper og fået løfte om kaldet flere år før hans død, siden han allerede er gift 1672. Karen: nævnes ved vielsen som Karen Jebsdatter.

(Kilde: Chr. Knudsen familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Hans blev gift med Karen Jebsen den 16. jun. 1672. Karen blev født før 1657.

Deres børn:

          i.  Mette Hansen blev født i 1677 i Havnbjerg Sogn.

         ii.  Jacob Hansen blev født i 1680 i Havnbjerg Sogn.

        iii.  Karen Hansen blev født i 1682 i Havnbjerg Sogn.

         iv.  Johan Hansen blev født i 1684 i Havnbjerg Sogn.

54        v.  Otto Hansen (født i 1687 i Havnbjerg Sogn - døde i 1749 i Havnbjerg Sogn). Otto blev gift med Ellen Hansdatter den 5. nov. 1715 i Havnbjerg Kirke. Ellen er født før 1700 og døde i 1733 i Havnbjerg Sogn. Otto blev derefter gift med Charlotte Sophie Bartholdsen den 16. apr. 1734. Charlotte blev født i 1695 i Nordborg Sogn.

         vi.  Poul Hansen blev født i 1689 i Havnbjerg Sogn.


109. Karen Jebsen blev født før 1657.

Karen blev gift med Hans Hansen den 16. jun. 1672. Hans er født i 1643 i Havnbjerg Sogn og døde i 1726 i Havnbjerg Sogn i en alder af 83 år.

8. generation (4x tipoldeforældre)



214. Peder Thomsen er født før 1646 og døde efter 1707. Et andet navn for Peder var Peder Thomsen Kromand.

Notater: Peder Thomsen kromand var vistnok en søn af Thomas Kramer og en bror til Ingeborg Thomas datter, der var g. m. Steffen Simonsen Kramer i Ketting. 1659 d. 2. okt. blev Peder Thomsen g. m. Anna sal. Jakob Hjernes enke af Ketting. Han kaldes almindelig Peder Thomsen Kromand eller blot Peder Kromand og skulle man derfor antage, at man i tidligere tid har holdt kro på dette sted, førend privilegiet gik over på den anden kro. Vist er det, at man længe efter vedblev på dette sted, at drive brænderi i en større målestok. I hans tid tildrog sig følgende mærkelige begivenhed i Ketting.
År 1680 d. 14. aug. blev den elendige engel af Ketting brændt udi Østermarken ved de unge elle, Anna Molt af Hundslev, som blev brændt på det samme sted, udlagde hende for trolddom. "De er nu begge for Guds dom. Han er de levendes og dødes retsdommer" ( Ketting gl. kirkebog ).
Om denne begivenhed fortæller sagnet følgende: I slutningen af det 17. århundrede levede i Ketting tvende søstre Engel og Lofe, der begge var beskyldte for hekseri, efter nogle boede de i et lille hus overfor kroen, der stod indtil for 30 år siden, efter andre skulle de derimod have boet nede i det hus som senere tilhørte kådner, Klaus Jensen Ærøbo. Deres hekseri bestod mest deri at de ved deres tryllekunster frembagte æg, som de en tid lang, så længe det ikke var alm. bekendt, solgte til det hertugelige køkken på Augustenborg. Men det gik kun til en tid, thi da køkkendrengen en gang kom for at afhente deres æg, hørte han dem kagle som virkelig høns, og da endvidere, idet han gik ud af døren, pirret af nysgerrighed, så over i en svær gryde, som stod over ilden, kom også han til at kagle ligesom de andre. Det kunne da ikke rigtig hænge sammen i dette hus og hans forunderlige historie kom snart ud iblandt alle folk og rygtedes til sidst ved hoffet, hvor man lededes ved æggene og derfor lod anlægge sag imod de 2 søstre for hekseri. Ikke længe efter blev de dømte til døden, og de skulle altså levende brændes som hekse, hvilket skete uden for byen i "Ovremarken" eller "Østermarken" på det sted, der kaldes Askhøj, og i lang tid kaldte man endnu 2 agre der "de brændte agre", fordi Engel og Lofe der blev brændte. Stedet skal have ligget i boelsmand Hans Jensens mark, det ved "Vraaen" eller "Blegebæk", skønt kromandens mark der i nærheden endnu kaldes "Askhøj".
Til samme tid boede i Hundslev en mand ved navn Jeb Lofs, der var af samme familie, og drev samme handel, han blev ligeledes brændt derovre ved denne by i en grav, som endnu kaldes "Jeb Lofs grav".Kort efter fortalte præsten i Ketting til herskabet på Augustenborg, at han på hjemvejen efter henrettelsen havde set 2 ravne, hvilket skulle være et bevis på, at de var skyldig og nu "vare i helvede". (mundtlig fort. af J. Knudsen o.a.).
Efter andre skulle præsten straks have plantet 2 blomster, da han tvivlede om straffens retfærdighed, for deraf at læse deres skæbne. Den ene voksede, den anden visnede og gik ud, og heraf sluttede han, at den ene var skyldig, men den anden havde lidt uskyldigt. Sagnet er uafhængig af kirkebogen og optegnet længe førend jeg blev bekendt med den.
1685 d. 20. sept. døde, Peder Thomsens hustru i Ketting. Fra 1691-1707 nævnes Peder Thomsen endnu i Ketting, men er død i tiden mellem 1707-173

(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Peder blev gift med Anna Nn. Anna er født før 1646 og døde den 20. sep. 1685 i Ketting Sogn.

Deres børn:

          i.  Thomas Pedersen er født i 1661 i Ketting Sogn og døde i 1662 i Ketting Sogn i en alder af 1 år.

107      ii.  Anna Pedersdatter (født omkring 1665 i Ketting Sogn - døde i jun. 1738 i Ketting Sogn). Anna blev gift med Peder Hansen Kræmer den 7. feb. 1686 i Ketting Kirke. Peder er født omkring 1665 og døde mellem 1728 og 1735.


215. Anna Nn er født før 1646 og døde den 20. sep. 1685 i Ketting Sogn.

Anna blev gift med Peder Thomsen. Peder er født før 1646 og døde efter 1707. Et andet navn for Peder var Peder Thomsen Kromand.

216. Hans Hansen, søn af Hans Rasmussen og Mette Henriksen, er født i 1600 i Havnbjerg Sogn og døde i 1681 i Havnbjerg Sogn i en alder af 81 år.

Notater: Hans Hansen var sognedegn i Havnbjerg.

(Kilde: Chr. Knudsen familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Hans blev gift med Mette Hansen den 7. mar. 1641 i Havnbjerg Kirke. Mette er født før 1626 og døde i 1685 i Havnbjerg Sogn.

Deres børn:

          i.  Karen Hansen er født i 1642 i Havnbjerg Sogn og døde i 1646 i Havnbjerg Sogn i en alder af 4 år.

108      ii.  Hans Hansen (født i 1643 i Havnbjerg Sogn - døde i 1726 i Havnbjerg Sogn). Hans blev gift med Karen Jebsen den 16. jun. 1672. Karen blev født før 1657.

        iii.  Elisabeth Hansen blev født i 1646 i Havnbjerg Sogn.

         iv.  Johan Hansen er født i 1652 i Havnbjerg Sogn og døde i 1654 i Havnbjerg Sogn i en alder af 2 år.


217. Mette Hansen er født før 1626 og døde i 1685 i Havnbjerg Sogn.

Mette blev gift med Hans Hansen den 7. mar. 1641 i Havnbjerg Kirke. Hans er født i 1600 i Havnbjerg Sogn og døde i 1681 i Havnbjerg Sogn i en alder af 81 år.

9. generation (5x tipoldeforældre)



432. Hans Rasmussen er født i 1572 og døde efter 1639.

Notater: Hans Rasmussen var sognedegn i Havnbjerg.
Han nævnes ved datterens dåb 1606 som degn. Han skal have været en søn af sognepræsten hr. Rasmus Hansen i Havnbjerg 1599 eller 1600 må han være kaldet til degn her ved menigheden og har fået tjenesten ved at ægte formandens datter Mette Henriksdatter. Hendes fader døde 1593, der ligger altså en 6 til 7 år mellem hans død og indtil eftermanden blev kaldt. Dette kan vel bedst forklares på den måde, at degneenken er blevet siddende og har ved en mand ladet sangen besørge i kirken, måske ved sin søn Jørgen Henriksen, som kaldes Degn. Siden har Hans Rasmussen, præstens søn fået tjenesten ved at ægte datteren.
1605 klager han med andre præster, kapellaner og degne fra landet (blev i gamle dage brugt om øen Als) til den kongelige regering over de indgreb Hertug Hans den Yngre til Sønderborg tillod med hensyn til deres indkomster og rettigheder. Degnen Hans Rasmussen, sognedegn til Havnbjerg giver tilkende, at der var en kirkeager på Brandsbøl mark, som kaldes Klokkestrengsager, hvilken Rasmus Pedersen i Brandsbøl bruger, og har tilforn holdt strenge til klokken derfor. Dog kirken ikke nu tilkommer nogen rettighed deraf. Derfor begærer han i al ydmyghed, at han må få samme ager igen til hans underholdning, som hans formænd før hans tid har haft. Om han fik sit andragende opfyldt vides ikke.
Han besørgede degneembedet i 40 år.
(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk)

Hans blev gift med Mette Henriksen. Mette er født i 1572 i Havnbjerg Sogn og døde i 1654 i en alder af 82 år.

Deres børn:

216       i.  Hans Hansen (født i 1600 i Havnbjerg Sogn - døde i 1681 i Havnbjerg Sogn). Hans blev gift med Mette Hansen den 7. mar. 1641 i Havnbjerg Kirke. Mette er født før 1626 og døde i 1685 i Havnbjerg Sogn.

         ii.  Maren Hansen blev født i 1606 i Havnbjerg Sogn.

        iii.  Mette Hansen blev født i 1609 i Havnbjerg Sogn.

         iv.  Christine Hansen blev født i 1612 i Havnbjerg Sogn.

          v.  Henrik Hansen er født i 1614 i Havnbjerg Sogn og døde den 25. aug. 1653 i en alder af 39 år. Henrik blev gift med Karen Jespersen den 2. aug. 1640. Karen er født omkring 1611 og døde i mar. 1667 i Asserballe Sogn i en alder af ca. 56 år.


433. Mette Henriksen, datter af Henrik Hansen, er født i 1572 i Havnbjerg Sogn og døde i 1654 i en alder af 82 år.

Mette blev gift med Hans Rasmussen. Hans er født i 1572 og døde efter 1639.

10. generation (6x tipoldeforældre)



866. Henrik Hansen er født før 1535 og døde i 1593 i Lillebælt.

Notater: Henrik Hansen er den første bekendte degn ved Havnbjerg menighed. Han er måske en søn af præsten hr. Hans Mathiesen, der døde 1566, og altså en broder til sognepræsten Rasmus Hansen og den residerende kapellan Mathias Hansen, begge ved selvsamme menighed. I al fald synes der, at have været en slægtskabsforbindelse imellem dem. Han må allerede have været degn her 1550, 1562 og 1572. Han døde 1593, da han tillige med sognepræsten Rasmus Hansen og flere sognebørn druknede i en båd under kysten på en tilbagerejse fra Fyn, hvor præsten rimeligvis havde overværet et landemode i Odense.
(Kilde: Chr. Knudsens familiehistorie på www.alsnissen.dk).

Henrik blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.

Hans børn:

          i.  Hans Henriksen blev født i 1550 i Havnbjerg Sogn.

         ii.  Jørgen Henriksen er født i 1562 i Havnbjerg Sogn og døde i 1632 i Havnbjerg Sogn i en alder af 70 år. Jørgen blev gift med Anne Jespersen. Anne blev født i 1591.

433     iii.  Mette Henriksen (født i 1572 i Havnbjerg Sogn - døde i 1654). Mette blev gift med Hans Rasmussen. Hans er født i 1572 og døde efter 1639.


 

 

Tilbage til anerne