1. Gårdmand Troels Pedersen, søn af Gårdmand Peder Troelsen og Karen Jensen, er født den 18 jul. 1878 på Voulundgård ved Herning og døde den 15 dec. 1964 på Dåstrup Mark ved Roskilde.
Om Troels Pedersen
Troels Pedersen overtog 1902 Voulundgård fra sin far Peder Troelsen.
Om det var dårlige tider for landbruget eller hvad skal være usagt, men den kommende halve snes år blev en del gårdens tilliggender solgt fra, og fra 1912 findes der et skøde, der overdrager gården fra Troels Pedersen til Niels Peder Sæderup. Sæderup blev gift med Troels's søster Ane Marie, hvorfor gården i første omgang 'blev i familien'; omkring 1916 blev gården dog videresolgt til anden side.
Med salget af Voulundgård i 1916 sluttede en æra på Voulund. Gården havde været i slægtens eje uafbrudt siden 1677, men efter 239 år var det altså slut.
Troels flyttede til Sjælland og nedsatte sig som ølhandler (Tuborg Depot) i Viby Stationsby ved Roskilde. Senere blev der penge til at købe en mindre gård ved Dåstrup ligeledes ved Roskilde - men slægtsgården i Voulund var for altid gledet familien af hænde.
Troels blev gift med Sofie Karoline Jensen, datter af Gårdejer Hans Peter Jensen og Maren Nielsen, den 23 okt. 1903 i Fårevejle Kirke. Ægteskabet endte med skilsmisse den 30 maj 1923.
Deres børn:
i. Kaptajn Hans Peter Pedersen er født den 27 feb. 1905 på Voulundgård ved Herning og døde den 5 jan. 1990 på Sankt Lukas Hospice i Hellerup. Et andet navn for Hans var Hans Peter Voulund. Han havde ingen kendte parforhold og ingen kendte børn.
ii. Karen Voulund Pedersen blev født den 1 dec. 1906 på Voulundgård ved Herning. Karen mødte Frantz Faber Thor i 1943. Parret blev ikke gift.
iii. Købmand Peter Troels Voulund Pedersen er født den 16 sep. 1908 på Voulundgård ved Herning og døde den 10 jul. 1991 på Hvidovre Hospital. Peter blev gift med Käthe Sonja Tonni Nielsen, datter af Anders Christian Olaf Nielsen og Marie Nielsine Elisabeth Knudsen, den 5 aug. 1944 på Københavns Rådhus.
iv. Ingrid Marie Pedersen er født den 18 sep. 1909 på Voulundgård ved Herning og døde den 5 jul. 1969 i Hvidovre. Ingrid blev gift med Harald Svendsen, søn af Jørgen Marius Svendsen og Sofie Margrethe Jensen, den 20 maj 1932 i Ansgar Kirke i Aalborg.
v. Eli Martha Pedersen blev født den 19 sep. 1910 på Voulundgård ved Herning, døde den 10 nov. 1992 i København, og blev begravet i 1992 på Fasterholt (Skibbild) Kirkegård. Eli blev gift med Karl Børge Nielsen, søn af Agent Laurits Nielsen og Karen Mikkelsen, den 26 dec. 1944 i Dåstrup Kirke. Ægteskabet endte med skilsmisse den 6 dec. 1949.
Troels blev derefter gift med Ellen Marie Nielsine Hansen, datter af Peter Hansen og Karen Sofie Larsen, den 8 mar. 1924 i Vor Frue Kirke i Roskilde.
Deres børn:
i. Alf Voulund er født den 20 nov. 1924 i Viby Stationsby ved Roskilde og døde den 13 nov. 2013 i Sunds ved Herning. Alf blev gift med Karen Christensen den 28 mar. 1958 i Gjellerup Kirke ved Herning.
ii. Finn Voulund er født den 27 maj 1926 i Viby Stationsby ved Roskilde og døde den 24 dec. 2015 i Vallensbæk Sogn. Finn blev gift med Rita Nanna Henny Christiansen, datter af Jørgen Otto Christiansen og Martha Jensine Jensen.
iii. Bent Voulund er født den 31 mar. 1930 på Dåstrup Mark ved Roskilde og døde den 6 feb. 1931 på Dåstrup Mark ved Roskilde.
2. Gårdmand Peder Troelsen, søn af Gårdmand Troels Nielsen og Ane Marie Pedersdatter, blev født den 24 dec. 1833 i Bjerre ved Arnborg, døde den 19 okt. 1913 på Voulundgård ved Herning, og blev begravet den 25 okt. 1913 på Fasterholt (Skibbild) Kirkegård.
Om Peder Troelsen
Peder Troelsen var gårdmand på Voulundgård syd for Herning.
Peder overtog 1859 en del af gården Voulund fra sin svigerfar Jens Pedersen. Blandt det overtagne var hovedbygningerne til det oprindelige Voulund, og gården benævnes herefter Voulundgård.
Den gård Peder Troelsen overtog bestod af ca. 1.000 tdr. land dårlig hede. Men han gjorde en meget stor indsats for at opdyrke henden, og han og hans hustru Karen Jensdatter er nævnt på en af mindestenene i Kongenshus Mindepark for Hedens Opdyrkere. For deres store indsats med opdyrkning af heden modtog Peder og Karen i 1904 Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs 3 die sølvbæger. På bægerets fod er der indgraveret: "Til gaardejer Peder Troelsen af St. Voulund, Rind sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt, for udvist landboflid".
Peder var veteran fra 2. Slesvigske Krig, hvor han deltog i slaget ved Dybbøl. Han blev såret ved stormen den 18. april 1864 og blev taget til fange af de tyske tropper. Han modtog efterfølgende Erindringsmedaljen for Krigen 1864.
Nekrolog over Peder Troelsen
Herning Folkeblad bragte 26. oktober 1913 denne nekrolog med levnedsforløb over Peter Troelsen skrevet af Arved Larsen i Mosede :
Peter Troelsen Voulundgaard, er død.
Således lød budskabet kort og knapt, som jeg fik det i forgårs. Og tankerne gik tilbage til de dage hvor jeg havde min lærergerning i Kølkjær og Voulund.
Det er snart 10 år siden.
Peter Troelsen og jeg blev venner som en ung og en gammel mand kan blive.
Vi var vidt forskellige af karakter; men havde dog tilknytningsspunkter. Og venskabet holdt sig gennem de mange år, som vi fulgte hinanden.
Og lad mig sige det med det samme: Peter Troelsen er et af de få mennesker jeg havde alvorlig respekt for, fordi han havde gjort et sihkke?? arbejde i samfundets tjeneste som ikke ret mange.
Det er også naturligt, at da jeg i 1907 fik den opgave som journalist at skrive om "hedebrug", at jeg da rejste til Voulundgaard for at få et levnedsløb som kun få kunne give mig.
Peter Troelsen og jeg sad i hans og Karens lille aftægtsstue og så fortalte han: Det er i sommer 48 år siden, jeg flyttede ind på Voulundgaard. Jeg var dengang 25 år, og min hustru en datter her fra stedet, lige 20 år.
Der hørte 1035 tønder land til ejendommen, som vi købte for 1.500 rigsdaler plus aftægt til to mennesker, hvilken jeg måtte svare ? i 33 år. Det kunde synes, som vi havde gjort en god handel, og dog ved jeg, at de fleste rystede på hovedet af os. Min hele kapital bestod da kun af 200 rigsdaler, som jeg havde tjent og dels som karl og dels som arbejdsmand med en dagløn af 4 skilling foruden at jeg så snart mine pengesager tillod det, købte får og satte i pleje hos husmændene, imod at disse fik halvdelen af fortjenesten.
Men hvad har 200 rigsdaler til sådan en bedrift? Derfor skete det også jævnlig, at jeg måtte bede en eller anden bedrestillet om at låne mig 5 eller 10 rigsdaler, men som regel fik jeg det svar: "Vi ville såmænd gerne låne dig skillingerne, P. Troelsen bare du kunne betale dem tilbage!" Ja, det var jo ingen særlig opmuntrende trøst. Og det så for den sags skyld heller ikke lyst ud de første år. Der var nemlig knapt opdyrket 50 tønder land, og det var dårlig jord i ringe kultur. Bygningerne havde man efter hin tids skik klinet op af lyng og ler, ligesom taget var tækket med lyng. Og så var det til med nogle usle rønner, der kunne falde sammen hvad dag som helst. Hele besætningen bestod endvidere kun af et span små, magre stude, 2 køer og 1 får, ligesom redskaberne var meget primitive; en træplov, træharve og en gammel vogn, det var alt.
De vil da forstå, at her var noget at tage fat på. Vi sled da også troligt i det begge to, og således gik årede rask. Jeg solgte af og til en parcel af ejendommen, lynghede a 10 kr. og kultiveret jord af 40 kr. pr. tønde land. Besætningen blev lidt efter lidt forøget. Der blev anskaffet et par heste, som vi desværre måtte sælge igen, da vi ikke havde råd til at holde dem; der var jo ellers god brug for dem, så meget mere som vi havde 7 mil til nærmeste købstad, Horsens, hvortil en rejse frem og tilbage varede to døgn. Ellers handlede vi til hverdag i Brande og Bærslund.
Jeg kan for øvrigt bemærke med det samme, at vor kirke lå 2 mil herfra.
Landbrugsprodukterne stod heller ikke i høje priser. Et pund smør kostede f.eks. kun 8 skilling, en ko 20 rigsdaler og et lam 2-4 rigsdaler; ulden derimod kunne man få mellem 2 og 3 mark for pr. bundt, så det var jo næsten den bedste forretning.
Imidlertid kom krigen i 1864, og Jeg, der blev taget til infanterist, var så heldig at trække for højt nummer og kunne således være bleven hjemme; men da der blev budt mig 200 rigsdaler i bytte, trak jeg i trøjen og måtte følge med hæren til Sønderjylland. Det gik mig også meget godt; jeg kom da hjem igen med hele lemmer. Tyskerne mærkede mig dog, idet de i slaget ved Dybbøl den 18. april gav mig en kugle i tindingen, tog mig til fange og sendte mig til Egernførde. Og medens passede min hustru bedriften hjemme i Voulund.
Men så snart jeg vendte tilbage efter krigen, lagde jeg alle mine kræfter og al min energi i for at udvide ejendommen. Der skulle dyrkes hede op, men de ved måske, at dette ikke sådan går i en ruf; selv om man brænder lyngen af og pløjer jorden, kan man ikke straks tilså skiftet. Nej, det må først ligge tre år i brak, for at rødderne kan skørne og rådne; så køres der mergel på. Sagen er nemlig den, at lyngjorden indeholder et stof, humussyre, som hindrer kornet i at gro, og før der bliver tilført kalk, forsvinder dette stof ikke. Til alt held havde jeg nu selv mergelunderlag på en del af min mark. Der blev da også år for år lagt tønde land på tønde land under kultur; jeg husker således, at vi et enkelt år kørte 1.500 læs mergel ud. Det var jo et stort arbejde og samtidig anlagde jeg endvidere et teglværk, hvor der i den forløbne årrække bleven brændt mange hundrede tusinde sten, dels til eget brug og dels til salg af 16-18 kr. pr. tusinde sten, og alt arbejdet blev udført af gårdens folk, når undtages, at jeg holdt en "Stryger". Brændsel havde vi nok af nede i mosen, hvad De jo selv har overbevist Dem om I formiddag, og det kostede jo kun at arbejde det frem.
Fåreflokken voksede med årene, så vi nåede op til 100 stk., der blev vogtet af en "hjorddreng". De gik ude det meste af året og gav således en ret anselig indtægt. Studeholdet var heller ingen dårlig forretning, idet hvert år, foruden at gøre fuldt arbejde, på et år kunne give 50 kr. i fortjeneste ved eventuelt salg.
Hvorledes formede livet sig ellers her ude på heden, indskød jeg: Ja, det var jo meget ensformigt, så den ene dag gled hen som den anden.
Aviser og blade var der ingen af. Skole gangen var knap, idet børnene blev undervist af biskolelærere eller omvandrende degne. Først så sent som i 1884 fik vi skole i Kølkær, og en tid efter byggede kommunen en biskole herude på min mark, hvor læreren fra hovedskolen måtte undervise vore børn i Voulund to dage om ugen hele året rundt.
Fornøjelser kendte vi ikke meget til, andet når vi kom sammen i "æ Bindstou" om vinteren. Men så mødte også både karle, piger, mænd og koner. Rundt langs væggene var anbragt knager af horn af væddere, hvor garnet blev hængt op - og så kilede vi på; det gjaldt nemlig om at blive først færdig. En og anden fortalte historier eller gav en vise til bedste, og når arbejdet omsider sluttede, tog vi os en rask svingom.
Undertiden skete det jo også, at vi fik fremmede, men det var nu ikke altid velkomne gæster, hvilket De bedst vil forstå, når jeg fortæller Dem, at det var tatere også kaldet natmænd. De drog omkring fra sted til sted, undertiden flere ifølge, solgte bliktøj, klinkede fade, loddede - og stjal som ravne.
Hos os opførte de sig dog altid vel, den ros skal de have. Nu er der jo for øvrigt kun ganske enkelte tilbage.
Imidlertid! Årene skred fremefter. Jeg afbetalte min gæld. 1880 byggede vi staldlængen til 40 kreaturer. 1883 rejste jeg en lade, 56 alen lang og 15 alen bred. Den er til at køre igennem.
Og som de vil se, er der vindmotor, som trækker tærskemaskine, hakkemaskine og kværn til at male sæden med. Senere byggede vi stald til 14 heste og allersidst, 1884, stuehuset.
Endelig anskaffede jeg meje- og slåmaskiner samt hesterive."
Således fortalte P. Troelsen hin høstdag. Jeg skal dog endnu tilføje, i alt har Peter Troelsen opdyrket 300 tdr. land hede.
Og som før nævnt har den yngste søn fået gården, der ikke er til salg for 50.000 kr. En anden søn gav P. Tr. 130 tdr. land og byggede gård til ham. Der holdes her 8 kreaturer og 2 heste, men efterhånden som nævnte areal opdyrkes, vil besætningen kunne fordobles.
200 tdr. land er solgt for 6.000 kr. og 80 tdr. land for 4.000 kr. P. Troelsen blev da også inden han gik på aftægt, en velstående mand, hvad den kendsgerning viser, at han et år var kommunens største skatteyder. Og han har også kunnet give en søn, der er handelsmand over 10.000 kr. i rede penge, ligesom hans eneste datter har fået en lignende sum.
Et så stort arbejde i Hedesagens tjeneste fortjente da også belønning, og belønningen fik Per og Karen i 1904 Og lad mig slutte denne levnedstegning, som jeg for år tilbage har skrevet den andet sted:
En julidag i 1904 var jeg til dyrskue i Herning. Rundt om fra Hammerum Herreds udmarker og kær var hedebønderne stævnet sammen med deres koner. Der var mange karakteristiske skikkelser iblandt. Der var mennesker hvem hårdt slid og en nøjsom tilværelse havde sat sit præg på gennem årene.
Da stod de tæt sammenpakket i deres vadmels- og hvergarnstøj.
Om lidt stod Landboforeningens formand (Westergaard) på tribunen og bag denne P. Troelsen og Karen. Jeg tror, de to gamle havde lidt feber i kroppen den dag, som de stod der og så ud over det bølgende menneskehav.
For dem var det ikke en hverdagsbegivenhed.
Formanden talte, og der blev ro.
Hans tale lød omtrent som følger: Det er i dag en højtidsdag for os hedeboere. Det kongelige danske landhusholdningsselskab har tildelt en mand af vor midte, statens store Sølvbæger for tro landboflid. Det er Peter Troelsen fra Voulund. Han vil være dem alle bekendt som en utrættelig hedeopdyrker.
Og når jeg her overbringer Dem dette prægtige sølvbæger, så beder jeg dem med mig udbringe et kraftigt leve for Peter Troelsen og hustru! - Jeg så på Peter Troelsen. Han var bevæget. Det var sikkert den stolteste dag i hans liv. Den havde han aldrig drømt om.
Karen græd stille.
Solen dryssede guld ud over den store Knusmose, som den gled mod bakkerne i vest.
Der lød et brus af bifald op mod tribunen, da Peter Troelsen stod med sølvbægeret i sin barkede hånd: Han har fortjent det! Han har fortjent det!
Det var en enstemmig anerkendelse.
Der var ingen bitter mislyd. Det var ord, som kom fra hjertet og gik til hjertet.
Også for mig var det et af de få lykkelige øjeblikke, hvor sjælens bedste følelser fremmes i harmoni.
Nu er Peter Troelsen og Karen sovet hen. Nye tider rinder ind over heden. Men disse to skal mindes i taknemlig erindring.
Og på ingen passer Skjoldborgs ord bedre end på disse to når han siger:
Du husmand, som ørker den stridige jord
og vover din arm og din bringe,
som drager kulturens det første spor
med plovjernets sølvblanke klinge,
mer ridser du ar med din barkede hånd
end mange der pyntes med stjerner og bånd
og tripper på bonede gulve.
Arved Larsen, som skrev kronikken, blev lærer og senere sognerådsformand i Mosede ved Greve, men startede sin lærergerning i Kølkær og Voulund. Det var her han lærte familien fra Voulundgård at kende, og kontakten blev holdt vedlige i mange år derefter derefter.
Peter Troels Voulund - søn af sønnen Troels Pedersen og barnebarn af Peder Troelsen - fortalte ofte om, hvorledes han med sine forældre og søskende tog på besøg hos "den mosede degn" eller som det blev udtalt "den mossede degn".
Peder Troelsen og Kølkær Kirke
Peder Toelsen er omtalt i beretningen om bygningen af Kølkær Kirke:
"Navnet Kølkær refererer sikkert til et koldt kær, og tæt ved ligger Voulund, hvilket betyder den ringe lund. Planerne om at bygge kirke i Kølkær startede i 1877, da man indsendte ansøgning til ministeriet om at måtte bygge en kirke for Kølkær, Søby og Voulund, der tilsammen havde 350 beboere. Ministeriet svarede med et afslag, idet en præst ikke kunne betjene Rind og Herning kirker samtidig med en ny kirke. En stiftsindsamling, hvor der indkom 950 kroner og 78 øre, kunne heller ikke give positivt svar, for Brande var lige kommet først med en sådan. I 1888 blev der bevilliget 16.630 kroner af de offentlige midler til opførelse af en kirke i Rind Østre sogn, men først i maj 1890 kom den endelige tilladelse, et år efter at Herning sogn var blevet udskilt fra Rind.
Sagen havde været henlagt af kommissionen nogle år, mest af lokale årsager. Man var nemlig ikke enige om den nye kirkes placering. Søby og Voulund ønskede én placering, mens Kølkærs beboere ønskede en anden. Der blev talt broer i en uendelighed, for kirkegængerne skulle passere så få broer som muligt på kirkevejen, men ingen kunne - eller turde - afgøre om kirken skulle bygges på den ene eller anden side af Hallund bæk.
Efter nogle års stilstand blev drøftelserne om kirkens endelige placering på ny taget op 1890, hvor byggetilladelsen altså var i hus. Provst Blom fra Gjellerup holdt mæglingsmøde, og deltagerne gav provsten bemyndigelse til at afgøre, hvor kirken skulle ligge. I modsat fald var der formodentlig aldrig blevet opført en kirke i området. Provst og biskop pegede i enighed på en placering nær den nye skolebygning, hvorved Kølkær gik af med sejren efter 13 års overvejelser. Ejeren af Voulundgård tog afgørelsen som et personligt nederlag og løste i skuffelse sognebånd til Fasterholt, ligesom han svor aldrig nogensinde at sætte sine ben inden for kirkedøren i Kølkær. Et løfte han holdt selv ved nære venners død og begravelse."
Peder Troelsen og krigen 1864
Fra artiklen Feltlivet i årene 1863 og 1864 af Ove Navntoft Evevoldsen optrykt i Hardsyssels Årbog 2000:
Bjerre, Peder Troelsen født 24.12.1833 i Bjerre, Fasterholt i Arnborg søn af gårdmand Troels Nielsen Bjerre og hustru Ane Marie Pedersdatter, blev 1859 gift med Karen Jensdatter, f. 1839 i Vovlund.
Indkaldt til 17. Regiments 7. kompagni, hvor han havde nr. 26. Han blev ifølge stambogen, med et skudsår igjennem hovedet (munden), taget til fange i slaget ved Dybbøl den 18. april 1864. Han var indlagt på lazaret i Ullerup, Borup og Appenrade (Aabenraa) i sammenlagt 6 uger. P. T. Bjerre overlevede såret og fangenskabet og blev permitteret (hjemsendt) 21. august 1864. Han var landmand 1877 og havde overtaget svigerforældrenes gård Voulund (Voulundgårdvej 1) i Rind ved Herning.
Ifølge H. P. Hansen trak P. T. Bjerre frinummer, da de ældre årgange blev indkaldt til krigen, men da én bød ham 200 daler for at være stedfortræder, så trak han i trøjen. I 7. kompagnis stambog står der ikke noget om, at P. Troelsen var stedfortræder for en anden, så historien kan ikke ad den vej bekræftes. Da han efter slaget ved Dybbøl blev meldt savnet, var man i hjemmet ikke sikker på, at man ville se ham mere, men en dag dukkede han op igen derhjemme.
Peder blev gift med Karen Jensen den 10 jun. 1859 i Rind Kirke.
Deres børn:
i. Ane Marie Pedersen er født den 30 maj 1860 i Voulund ved Herning og døde den 9 jul. 1863 i Voulund ved Herning.
ii. Jens Peder Pedersen er født den 25 jul. 1862 i Voulund ved Herning og døde den 9 jul. 1863 i Voulund ved Herning.
iii. Agent Jens Peder Anton Pedersen er født den 7 mar. 1864 i Voulund ved Herning og døde den 31 aug. 1925 i Kindhestegade i Assens. Han havde ingen kendte parforhold og ingen kendte børn.
iv. Troels Pedersen er født den 1 feb. 1866 i Voulund ved Herning og døde den 26 mar. 1874 i Voulund ved Herning.
v. Johanne Pedersen er født den 1 apr. 1868 i Voulund ved Herning og døde den 27 jul. 1888 i Voulund ved Herning.
vi. Niels Christian Pedersen er født den 23 apr. 1870 i Voulund ved Herning og døde den 6 jun. 1871 i Voulund ved Herning.
vii. Niels Christian Pedersen er født den 2 nov. 1871 i Voulund ved Herning og døde den 2 nov. 1871 i Voulund ved Herning.
viii. Niels Christian Pedersen er født den 26 sep. 1872 i Voulund ved Herning og døde den 12 jul. 1911 i Voulund ved Herning. Niels blev gift med Laura Larsen den 12 aug. 1902 i Øster Brønderslev Kirke.
ix. Ane Marie Pedersen er født den 12 sep. 1876 i Voulund ved Herning og døde den 1 jul. 1958 i Kjellerupsgade i Aalborg. Ane blev gift med Niels Peter Nielsen Sæderup den 20 sep. 1912 i Herning Kirke.
1 x. Gårdmand Troels Pedersen. Troels blev gift med Sofie Karoline Jensen, datter af Gårdejer Hans Peter Jensen og Maren Nielsen, den 23 okt. 1903 i Fårevejle Kirke. Ægteskabet endte med skilsmisse den 30 maj 1923. Troels blev derefter gift med Ellen Marie Nielsine Hansen, datter af Peter Hansen og Karen Sofie Larsen, den 8 mar. 1924 i Vor Frue Kirke i Roskilde.
3. Karen Jensen, datter af Jens Pedersen og Ane Johanne Jensdatter, blev født den 8 mar. 1839 i Voulund ved Herning, døde den 1 apr. 1909 på Voulundgård ved Herning, og blev begravet den 10 apr. 1909 på Fasterholt (Skibbild) Kirkegård.
Karen blev gift med Gårdmand Peder Troelsen den 10 jun. 1859 i Rind Kirke.
4. Gårdmand Troels Nielsen, søn af Gårdmand Niels Pedersen og Kirsten Troelsdatter, er født i 1787 i Store Sandfeld ved Brande og døde den 5 jul. 1850 i Fasterholt Bjerre ved Arnborg. Et andet navn for Troels var Troels Nielsen Bjerre.
Om Troels Nielsen
Troels Nielsen Bjerre var gårdmand i Fasterholt Bjerre.
Troels blev gift med Johanne Eriksdatter, datter af Gårdmand Erik Jensen og Inger Sørensdatter, den 25 dec. 1818 i Brande Kirke.
Deres børn:
i. Niels Troelsen Bjerre blev født den 10 sep. 1821 i Fasterholt Bjerre ved Arnborg.
ii. Erik Troelsen blev født den 13 apr. 1823 i Fasterholt Bjerre ved Arnborg. Et andet navn for Erik var Erik Troelsen Fasterholdt Bjerre. Erik blev gift med Ane Pedersen.
iii. Ane Kirstine Troelsdatter blev født den 10 jun. 1825 i Bjerre ved Arnborg. Ane blev gift med Mikkel Pedersen.
iv. Jonas Troelsen blev født den 1 jan. 1828 i Bjerre ved Arnborg.
v. Johanne Troelsen blev født den 16 feb. 1830 i Bjerre ved Arnborg, døde den 4 mar. 1830 i Bjerre ved Arnborg, og blev begravet den 7 mar. 1830 på Arnborg Kirkegård.
Troels blev derefter gift med Ane Marie Pedersdatter den 4 jul. 1830 i Arnborg Kirke.
Deres børn:
i. Jens Troelsen er født den 13 dec. 1831 i Bjerre ved Arnborg og døde den 27 dec. 1908 i Skibbild ved Arnborg. Jens blev gift med Kirsten Chathrine Christensen den 27 apr. 1856 i Arnborg Kirke. Jens blev derefter gift med Ane Askjær Christensen den 5 okt. 1862 i Arnborg Kirke.
2 ii. Gårdmand Peder Troelsen. Peder blev gift med Karen Jensen, datter af Jens Pedersen og Ane Johanne Jensdatter, den 10 jun. 1859 i Rind Kirke.
iii. Johanne Troelsen er født den 3 okt. 1836 i Bjerre ved Arnborg og døde den 3 jun. 1908 i Over Simmelkær. Johanne havde et forhold til Søren Andersen i 1870. Parret blev ikke gift. Johanne blev derefter gift med Hans Willumsen den 12 mar. 1886 i Rind Kirke.
iv. Niels Peder Troelsen er født den 19 maj 1839 i Bjerre ved Arnborg og døde den 12 dec. 1917 i Pederslyst ved Arnborg. Niels blev gift med Maren Christensen den 6 okt. 1861 i Arnborg Kirke.
5. Ane Marie Pedersdatter, datter af Peder Christensen og Malene Eriksdatter, er født i mar. 1803 i Voulund ved Herning og døde den 27 aug. 1857 i Fasterholt Bjerre ved Arnborg.
Ane blev gift med Gårdmand Troels Nielsen den 4 jul. 1830 i Arnborg Kirke.
6. Jens Pedersen, søn af Peder Christensen og Malene Eriksdatter, blev født den 24 jun. 1807 i Voulund ved Herning, døde den 18 dec. 1891 i Voulund ved Herning, og blev begravet den 29 dec. 1891 på Rind Kirkegård.
Om Jens Pedersen
Jens Pedersen var selvejergårdmand i Voulund. Han overtog 1832 gården fra sin far Peder Christensen.
Omkring1860 blev gårdens jord udstykket i mindst 2 gårde, der blev overtaget af hans to svigersønner Kjeld Jensen og Peder Troelsen. Og Peder Troelsen må have overtaget den del, der omfattede hovedbygningerne til den udstykkede gård.
Jens blev gift med Ane Johanne Jensdatter den 8 sep. 1832 i Ejstrup Kirke.
Deres børn:
i. Lene Jensen er født den 22 jun. 1833 i Voulund ved Herning og døde den 13 jul. 1883 i Voulund ved Herning.
3 ii. Karen Jensen. Karen blev gift med Gårdmand Peder Troelsen, søn af Gårdmand Troels Nielsen og Ane Marie Pedersdatter, den 10 jun. 1859 i Rind Kirke.
iii. Gårdmand Peder Jensen blev født den 5 apr. 1841 i Voulund ved Herning, døde den 19 dec. 1905 i Voulund ved Herning, og blev begravet den 27 dec. 1905 på Kølkær Kirkegård. Peder blev gift med Johanne Maria Pedersen den 25 sep. 1894 i Kølkær Kirke. Peder blev derefter gift med Karen Marie Jensen, datter af Jens Jensen og Mette Marie Jensdatter, den 17 dec. 1872 i Rind Kirke.
iv. Niels Jensen er født den 12 sep. 1843 i Voulund ved Herning og døde den 15 sep. 1843 i Voulund ved Herning.
v. Ane Johanne Jensen er født den 7 jun. 1845 i Voulund ved Herning og døde den 20 jul. 1845 i Voulund ved Herning.
vi. Ane Johanne Jensen er født den 4 apr. 1847 i Voulund ved Herning og døde den 13 sep. 1905 i Voulund ved Herning. Ane blev gift med Kjeld Jensen den 29 dec. 1865 i Rind Kirke.
7. Ane Johanne Jensdatter, datter af Gårdmand Jens Pallesen og Karen Christensdatter, er født omkring 1812 i Ejstrup Sogn og døde den 22 jun. 1862 i Voulund ved Herning.
Ane blev gift med Jens Pedersen den 8 sep. 1832 i Ejstrup Kirke.
8. Gårdmand Niels Pedersen, søn af Peder Pedersen og Ukendt, er født i 1753 i Uhre ved Brande og døde den 10 feb. 1834 i Sandfeld ved Brande. Et andet navn for Niels var Niels Pedersen Sandfeld.
Om Niels Pedersen
Niels Pedersen var fæstebonde på Store Sandfeld ved Brande.
Niels blev gift med Kirsten Troelsdatter den 29 okt. 1780 i Brande Kirke.
Deres børn:
i. Mette Nielsdatter blev født i 1781 i Store Sandfeld ved Brande.
ii. Peder Nielsen er født omkring 1783 og døde den 1 dec. 1850 i Sandfeld ved Brande. Peder blev gift med Maren Jørgensdatter den 24 apr. 1814 i Brande Kirke.
iii. Christine Maria Nielsdatter blev født i 1785 i Store Sandfeld ved Brande.
4 iv. Gårdmand Troels Nielsen. Troels blev gift med Johanne Eriksdatter, datter af Gårdmand Erik Jensen og Inger Sørensdatter, den 25 dec. 1818 i Brande Kirke. Troels blev derefter gift med Ane Marie Pedersdatter, datter af Peder Christensen og Malene Eriksdatter, den 4 jul. 1830 i Arnborg Kirke.
v. Dorthe Nielsdatter blev født i 1791 i Store Sandfeld ved Brande.
vi. Ane Kirstine Nielsdatter blev født i 1793 i Store Sandfeld ved Brande.
vii. Peder Nielsen blev født i 1796 i Store Sandfeld ved Brande.
viii. Anne Nielsdatter blev født i 1800 i Store Sandfeld ved Brande.
9. Kirsten Troelsdatter, datter af Gårdmand Troels Jørgensen og Mette Pedersdatter, er født i 1755 i Sandfeld ved Brande og døde den 8 jan. 1827 i Sandfeld ved Brande.
Kirsten blev gift med Gårdmand Niels Pedersen den 29 okt. 1780 i Brande Kirke.
10. Peder Christensen, søn af Christen Christensen og Kirsten Pedersdatter, er født i aug. 1766 i Voulund ved Herning og døde den 12 apr. 1836 i Voulund ved Herning. Et andet navn for Peder var Peder Christensen Voulund.
Om Peder Christensen
Peder Christensen var selvejergårdmand i Voulund. Han overtog gården efter sin far i 1789 og drev den til 1732, hvor han overlod den til sin søn Jens Pedersen.
Peder blev gift med Malene Eriksdatter den 12 jul. 1789 i Brande Kirke.
Deres børn:
i. Christen Pedersen er født i jul. 1790 i Voulund ved Herning og døde den 3 jul. 1865 i Harrild ved Brande. Christen blev gift med Ellen Marie Christensdatter den 11 okt. 1822 i Ikast Kirke.
ii. Erik Pedersen er født i sep. 1793 i Voulund ved Herning og døde den 29 maj 1862 i Kølkær. Erik blev gift med Karen Christensdatter den 1 jun. 1827 i Rind Kirke.
iii. Niels Christensen er født i aug. 1795 i Voulund ved Herning og døde i aug. 1795 i Voulund ved Herning.
iv. Peder Pedersen er født i nov. 1796 i Voulund ved Herning og døde den 28 jun. 1864 i Horsens. Peder blev gift med Johanne Rasmusdatter den 5 maj 1829 i Vor Frelsers Kirke i Horsens.
v. Niels Pedersen er født i nov. 1798 i Voulund ved Herning og døde den 4 jun. 1822 i Voulund ved Herning.
vi. Lars Pedersen er født i dec. 1800 i Voulund ved Herning og døde i apr. 1811 i Voulund ved Herning.
5 vii. Ane Marie Pedersdatter. Ane blev gift med Gårdmand Troels Nielsen, søn af Gårdmand Niels Pedersen og Kirsten Troelsdatter, den 4 jul. 1830 i Arnborg Kirke.
viii. Jens Christian Pedersen er født i apr. 1805 i Voulund ved Herning og døde den 7 sep. 1852 i Grættrup ved Nørre Snede Sogn. Jens blev gift med Ellen Pedersdatter den 1 nov. 1834 i Nørre Snede Kirke.
6 ix. Jens Pedersen. Jens blev gift med Ane Johanne Jensdatter, datter af Gårdmand Jens Pallesen og Karen Christensdatter, den 8 sep. 1832 i Ejstrup Kirke.
x. Kirsten Pedersdatter er født i jun. 1810 i Voulund ved Herning og døde den 11 jun. 1899 i Kølkær. Kirsten blev gift med Peder Vognstrup Dynesen den 23 apr. 1840 i Rind Kirke.
11. Malene Eriksdatter, datter af Gårdmand Erik Jensen og Johanne Thøgersdatter, er født ca. 1768 i Brande Sogn og døde den 10 sep. 1832 i Voulund ved Herning.
Malene blev gift med Peder Christensen den 12 jul. 1789 i Brande Kirke.
12. Peder Christensen, søn af Christen Christensen og Kirsten Pedersdatter, er født i aug. 1766 i Voulund ved Herning og døde den 12 apr. 1836 i Voulund ved Herning. Et andet navn for Peder var Peder Christensen Voulund.
(Anesammenfald. Se person 10 på side 1)
13. Malene Eriksdatter, datter af Gårdmand Erik Jensen og Johanne Thøgersdatter, er født ca. 1768 i Brande Sogn og døde den 10 sep. 1832 i Voulund ved Herning.
(Anesammenfald. Se person 11 på side 1)
14. Gårdmand Jens Pallesen, søn af Gårdmand Palle Pedersen og Johanne Madsdatter, er født den 19 aug. 1785 i Fasterholt og døde den 30 maj 1875 i Hallund ved Ejstrup.
Om Jens Pallesen
Jens Pallesen var gårdmand i Hallundbæk.
Jens blev gift med Karen Christensdatter omkring 1811.
Deres børn:
7 i. Ane Johanne Jensdatter. Ane blev gift med Jens Pedersen, søn af Peder Christensen og Malene Eriksdatter, den 8 sep. 1832 i Ejstrup Kirke.
ii. Palle Jensen er født den 24 nov. 1815 i Hallundbæk ved Ejstrup og døde efter 1834.
iii. Mette Marie Jensdatter er født den 8 jun. 1821 i Hallundbæk ved Ejstrup og døde efter 1850. Mette blev gift med Jens Jensen den 18 jul. 1846 i Ejstrup Kirke.
Jens blev derefter gift med Ane Johanne Hansdatter den 29 nov. 1834 i Ejstrup Kirke.
Deres barn:
i. Andreas Christensen (Slægtskab til Jens: Pleje, Slægtskab til Ane: Pleje) er født den 11 okt. 1839 i Uhre ved Brande og døde efter 1860.
Jens blev derefter gift med Dorthe Hansdatter den 11 jul. 1846 i Brande Kirke.
15. Karen Christensdatter, datter af Christen Christensen og Mette Marie Jensdatter, er født i 1786 i Hallundbæk ved Ejstrup og døde den 7 jul. 1834 i Hallundbæk ved Ejstrup.
Karen blev gift med Gårdmand Jens Pallesen omkring 1811.
16. Peder Pedersen, søn af Gårdmand Peder Pedersen, er født omkring 1720 i Uhre ved Brande og døde i mar. 1782 i Uhre ved Brande. Et andet navn for Peder var Peder Pedersen den ældre.
Peder blev gift med Ukendt.
Deres børn:
i. Dorthe Pedersdatter er født i 1741 i Uhre ved Brande og døde i 1785. Dorthe blev gift med Christen Nielsen.
ii. Peder Pedersen er født i 1747 i Uhre ved Brande og døde i maj 1803 i Uhre ved Brande. Et andet navn for Peder var Peder Pedersen den yngre. Peder blev gift med Anne Christensdatter den 19 okt. 1777 i Brande Kirke.
iii. Peder Pedersen blev født i 1750 i Uhre ved Brande. Peder blev gift med Mette Pedersdatter den 23 nov. 1782.
8 iv. Gårdmand Niels Pedersen. Niels blev gift med Kirsten Troelsdatter, datter af Gårdmand Troels Jørgensen og Mette Pedersdatter, den 29 okt. 1780 i Brande Kirke.
v. Anders Pedersen blev født i 1756 i Uhre ved Brande.
vi. Otte Pedersen blev født i 1764 i Uhre ved Brande. Otte blev gift med Inger Pedersdatter den 10 jun. 1787 i Brande Kirke.
vii. Jens Pedersen er født i 1766 i Uhre ved Brande og døde den 12 aug. 1842 i Sandfeld ved Brande. Et andet navn for Jens var Jens Pedersen Gren. Jens blev gift med Kirsten Nielsdatter den 14 feb. 1789 i Brande Kirke.
17. Ukendt er født ca. 1724 og døde i 1799 i Uhre ved Brande.
Ukendt blev gift med Peder Pedersen.
18. Gårdmand Troels Jørgensen, søn af Jørgen Sandfeld, er født ca. 1723 og døde i 1790. Et andet navn for Troels var Troels Jørgensen Sandfeld.
Om Troels Jørgensen
Troels Jørgensen var fæstebonde på Store Sandfeld i Brande.
Sandfeld bestod oprindelig af 3 gårde, nemlig "Lille Sandfeld" , senere matr. nr.2, "Store Sandfeld" senere matr. nr. 3, 4 og 5 og "Sandfeldbjerre" senere matr. nr. 6, matr. nr. 1 tilhørte præstegården.
I 1785 er der nævnt tre fæstere der driver St. Sandfeld i fællesskab. I 1797 er beboerne selvejere da de udskifter jorden, der er Troels Jørgensens søn Jørgen Troelsen, svigersøn Niels Pedersen samt Peder Jørgensens enke Maren Christensdatter.
(Kilde. Brande gård.)
Troels blev gift med Mette Pedersdatter omkring 1751.
Deres børn:
i. Peder Troelsen er født omkring 1753 i Store Sandfeld ved Brande og døde i 1774 i Store Sandfeld ved Brande.
9 ii. Kirsten Troelsdatter. Kirsten blev gift med Gårdmand Niels Pedersen, søn af Peder Pedersen og Ukendt, den 29 okt. 1780 i Brande Kirke.
iii. Jørgen Troelsen er født omkring 1765 og døde i 1822.
iv. Ane Troelsdatter er født omkring 1767 i Store Sandfeld ved Brande og døde i 1827 i Lille Sandfeld ved Brande.
v. Mette Troelsdatter blev født omkring 1771.
19. Mette Pedersdatter, datter af Gårdmand Peder Madsen og Anne Mortensdatter, er født omkring 1725 og døde mellem 1763 og 1773 i Store Sandfeld ved Brande.
Mette blev gift med Gårdmand Troels Jørgensen omkring 1751.
20. Christen Christensen, søn af Christen Christensen, blev født ca. 1715 i Voulund ved Herning, døde i dec. 1793 i Voulund ved Herning, og blev begravet den 29 dec. 1793 på Rind Kirkegård. Et andet navn for Christen var Christen Christensen Voulund den ældre.
Om Christen Christensen
Christen Christensen med tilnavnet Voulund var fæstebonde i Voulund under Lundenæs.
I april 1744 om aftenen lige inden sengetid brændte fæhuset som havde 14 fag, hvilket var ret stort. Christens far Christen Christensen Voulund den Gamle bemærker flakkende lys, som for ham er lyn langt væk. Da lyset bliver stærkere ser Christen efter og ser hele fæhuset stå i flammer, han får en dør lukket op, men dyrene er allerede omkommet i røgen: 2 heste, 3 stude, 1 tyr, 5 køer, 3 kalve og 18 får.
Af fæhuset selv med de 14 fag blev intet brugbart tilbage. Christen lader et tingsvidne udstede i august 1744 på Hammerum Herreds Ting med naboer som vidner, dette tingsvidne vil han sende til kongen over amtmanden og bede om kongens nåde og medlidende kristnes hjælp efter den 'sær ulycklig ilds vaade'. Han ved ikke, hvordan ilden er opstået. Man spørger sig, hvordan ild kan opstå af sig selv i en staldbygning.
(Et tingsvidne betegner egentlig et bevismiddel ved de danske middelalderlige ting (herredsting, landsting, sysselting og retterting), hvor otte troværdige mænd vidnede om et bestemt forhold, f.eks. hvordan det fra gammel tid havde været, eller hvad der tidligere var foregået på tinget. Et tingsvidne var så stærkt, at det kunne stå uimodsagt.)
Christen var fæstebonde fra 1743 men købte 1772 gården til til selveje. Gården var på 1.320 hektarer (knap 2.400 tdr land), men med undtagelse af nogle få hektarer, så var det hele hede. Hartkornet var kun 2, 7, 0, 2, hvad der regnedes for en halv gård dengang.
Efter købet skødede Christen Christensen straks gården videre til sin ældste søn Christen. Sønnen var egentlig ikke myndig, men det ville spare gebyrer, når gården om få år alligevel skulle skødes til sønnen. Sønnen døde imidlertid allerede året efter kun 19 år gammel, hvorfor faderen Christen måtte overtage gården igen og drive den videre.
I 1789 overtog en anden søn Peder så gården og drev den i 43 år.
(Kilde: Historiske kilder i Vestre Nørvang herred før 1814 på www.nørvang-herred.dk)
Christen blev gift med Maren Christensdatter omkring 1750.
Deres børn:
i. Christen Christensen er født i feb. 1751 i Voulund ved Herning og døde i feb. 1751 i Voulund ved Herning.
ii. Christen Christensen er født i maj 1752 i Voulund ved Herning og døde i mar. 1755 i Voulund ved Herning.
iii. Christen Christensen er født i jun. 1754 i Voulund ved Herning og døde i jan. 1773 i Voulund ved Herning. Christen blev gift med Karen Eriksdatter den 4 nov. 1772 i Rind Kirke.
iv. Inger Christensdatter er født i maj 1757 i Voulund ved Herning og døde i maj 1757 i Voulund ved Herning.
v. Inger Christensdatter er født i maj 1759 i Voulund ved Herning og døde efter apr. 1773.
Christen blev derefter gift med Kirsten Pedersdatter den 23 nov. 1764 i Rind Kirke.
Deres børn:
i. Maren Christensdatter er født i aug. 1765 i Voulund ved Herning og døde før 1773.
10 ii. Peder Christensen. Peder blev gift med Malene Eriksdatter, datter af Gårdmand Erik Jensen og Johanne Thøgersdatter, den 12 jul. 1789 i Brande Kirke.
iii. Christen Christensen er født i aug. 1772 i Voulund ved Herning og døde i jan. 1773 i Voulund ved Herning.
iv. Anne Marie Christensdatter er født i jun. 1774 i Voulund ved Herning og døde i maj 1780 i Voulund ved Herning.
v. Christen Christensen er født i okt. 1777 i Voulund ved Herning og døde efter 1787.
21. Kirsten Pedersdatter, datter af Peder Berthelsen og Nielsdatter, er født ca. 1734 i Arvad ved Brande og døde den 25 apr. 1828 i Voulund ved Herning. Et andet navn for Kirsten var Kirsten Pedersdatter Arrevad.
Kirsten blev gift med Christen Christensen den 23 nov. 1764 i Rind Kirke.
22. Gårdmand Erik Jensen, søn af Gårdmand Jens Pedersen og Ukendt, blev født ca. 1731, døde den 8 jan. 1822 i Harrild ved Brande, og blev begravet den 13 jan. 1822 på Brande Kirkegård.
Om Erik Jensen
Erik Jensen var fæstebonde i Harrild.
Erik blev gift med Johanne Thøgersdatter den 25 jun. 1766 i Rind Kirke.
Deres børn:
11 i. Malene Eriksdatter. Malene blev gift med Peder Christensen, søn af Christen Christensen og Kirsten Pedersdatter, den 12 jul. 1789 i Brande Kirke.
ii. Jens Eriksen blev født i 1774 i Harrild ved Brande, døde den 12 mar. 1831 i Harrild ved Brande, og blev begravet den 20 mar. 1831 på Brande Kirkegård. Jens blev gift med Ane Kirstine Sørensdatter.
iii. Anna Eriksdatter blev født i 1777 i Harrild ved Brande, døde i 1801 i Harrild ved Brande, og blev begravet den 29 mar. 1801 på Brande Kirkegård.
iv. Maren Eriksdatter blev født i 1780 i Harrild ved Brande, døde i 1780 i Harrild ved Brande, og blev begravet den 3 jun. 1780 på Brande Kirkegård.
Erik blev derefter gift med Inger Sørensdatter den 19 jun. 1785 i Brande Kirke.
Deres børn:
i. Søren Eriksen blev født i 1786 i Harrild ved Brande, døde i jul. 1786 i Brande Sogn, og blev begravet den 25 jul. 1786 på Brande Kirkegård.
ii. Søren Eriksen blev født i 1787 i Harrild ved Brande.
iii. Johanne Eriksdatter blev født i 1790 i Harrild ved Brande, døde den 22 feb. 1830 i Bjerre ved Arnborg, og blev begravet den 3 mar. 1830 på Arnborg Kirkegård. Johanne blev gift med Gårdmand Troels Nielsen, søn af Gårdmand Niels Pedersen og Kirsten Troelsdatter, den 25 dec. 1818 i Brande Kirke.
iv. Kirsten Eriksdatter blev født i 1793 i Harrild ved Brande, døde i 1794 i Harrild ved Brande, og blev begravet den 2 feb. 1794 på Brande Kirkegård.
v. Jonas Eriksen blev født i 1796 i Harrild ved Brande, døde den 24 maj 1814 i Nørre Snede Sogn, og blev begravet den 30 maj 1814 på Nørre Snede Kirkegård.
23. Johanne Thøgersdatter, datter af Thøger Lauridsen, er født omkring 1747 og døde den 14 jan. 1785 i Harrild ved Brande.
Om Johanne Thøgersdatter
Hvor Johanne Thøgersdatter kom fra kan synes ret uklart bl.a. som følge af de manglende kirkebøger for Brande Sogn før 1774. Det må dog antages, at hun er identisk med den Johanne Thøgersdatter, der er nævnt i testamente af 18.9.1760 for Peder Lauridsen Toksvig og hustru Maren Christensdatter i Øster Høgild, Rind Sogn. I testamentet nævnes følgende som begunstigede:
"Hans (Peder Lauridsen Toksvig) arvinger:
1) bror Thøger Lauridsen, død.
2B:a Laurids Thøgersen
b Johanne Thøgersdatter
2) bror Hans Lauridsen, matros i København
3) bror Thomas Lauridsen, soldat i Sjællandske Regiment
4) bror Anders Lauridsen i København
5) søster Johanne Lauridsdatter g.m. Christen Sig i Grødde
6) søster Anne Lauridsdatter g.m. Mads Søgaard i Tulstrup
Hendes (Maren Christensdatter)arvinger:
1) bror Christen Christensen, død. Hans børn
2) bror Rasmus Christensen
3) søster Sidsel Christensdatter.
Johanne blev gift med Gårdmand Erik Jensen den 25 jun. 1766 i Rind Kirke.
28. Gårdmand Palle Pedersen, søn af Peder Jensen og Ane Pallesdatter, er født i 1751 i Flø ved Brande og døde den 25 maj 1822 i Fasterholt. Et andet navn for Palle var Palle Pedersen Fløe.
Om Palle Pedersen
Palle Pedersen var fæstebonde i Fasterholt. Senere kaldet Palle Fasterholt.
Han giftede sig i 1778 med Johanne Madsdatter, der sad som enke i den ene af de to gårde, der dengang var i Fasterholt, og med hende overtog han gården i fæste.
Palle Pedersen er nævnt i Jensine Jensens 'Mands Minde' som gengivet i Johan C. Sulkjærs bog 'Arnborg Sogn':
Palle var en Søndag taget hen til en Gaard, hvor de havde en ung Datter, som han syntes kunde passe til Kone for en af hans ældste Sønner. Det var jo bedst, at Forældrene ordnede saadan noget; det havde de unge selv for lidt Forstand paa. Efter at han havde spist Melmad og snakket en Stund om sine Sønner, rykkede han frem med sit Ærinde. Forældrene syntes ogsaa godt om Forslaget, og de unges Fremtidsudsigter drøftedes indgaaende, indtil Konen pludselig udbrød: „Må vi ætt liggåt heller hør, om hun væl ha ham!" - Saa gik hun ud for at finde Datteren, der uden at ane, hvor højtidelig Stunden var, var ved at „staa Enke" legen to mand frem for en enke med sine yngre Søskende. Moderen sagde helt forarget over dette Syn: „Her rænder do o flasser "planløst hastværk i arbejde" som en hiel Båen, endda do er næsten gywt!" Da Datteren lidt benovet kom ind i Stuen, blev hun straks stillet over for Spørgsmaalet og sagde efter et Øjebliks Betænkning, at hun vilde hellere have en af de yngre, „hvis det sku vær". „Det ka do gåt fo!" sagde Palle, „men det er bedst, at vi foe æ Handel gjår fæær, no da vi håe begynt!."
(Kilde: Historiske kilder i Vestre Nørvang herred før 1814 på www.nørvang-herred.dk).
Palle blev gift med Johanne Madsdatter den 28 sep. 1778 i Arnborg Kirke.
Deres børn:
i. Anne Marie Pallesdatter blev født i jul. 1779 i Fasterholt. Anne blev gift med Peder Thomsen den 2 maj 1802.
14 ii. Gårdmand Jens Pallesen. Jens blev gift med Karen Christensdatter, datter af Christen Christensen og Mette Marie Jensdatter, omkring 1811. Jens blev derefter gift med Ane Johanne Hansdatter den 29 nov. 1834 i Ejstrup Kirke. Jens blev derefter gift med Dorthe Hansdatter den 11 jul. 1846 i Brande Kirke.
29. Johanne Madsdatter er født ca. 1736 og døde den 27 okt. 1805 i Fasterholt.
Johanne blev gift med Jens Jacobsen, søn af Anna Jensdatter, omkring 1761.
Deres børn:
i. Anne Kirstine Jensdatter er født i maj 1762 i Fasterholt og døde efter 1787. Anne blev gift med Hans Jensen den 17 mar. 1791 i Arnborg Kirke. Anne blev derefter gift med Niels Hansen den 23 jun. 1798 i Brande Kirke.
ii. Jacob Jensen er født omkring 1770 i Fasterholt og døde den 27 apr. 1833 i Bøllund ved Give. Et andet navn for Jacob var Jacob Jensen Brande. Jacob blev gift med Margrethe Madsdatter den 30 apr. 1797 i Brande Kirke.
iii. Johanne Jensdatter er født i dec. 1774 i Fasterholt og døde den 8 mar. 1859 i Toftløs i Kokborg ved Thyregod. Johanne blev gift med Knud Jørgensen den 20 nov. 1793 i Arnborg Kirke.
iv. Jens Jensen er født i feb. 1778 i Fasterholt og døde i 1778 i Fasterholt.
Johanne blev derefter gift med Gårdmand Palle Pedersen den 28 sep. 1778 i Arnborg Kirke.
30. Christen Christensen blev født i 1750, døde den 1 feb. 1831 i Hallundbæk ved Ejstrup, og blev begravet den 13 feb. 1831 på Ejstrup Kirkegård.
Om Christen Christensen
Christen Christensen var fæstebonde i Hallundbæk.
Christen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Anne Christensdatter blev født i 1775.
ii. Anne Margrethe Christensdatter blev født i 1777.
Christen blev derefter gift med Mette Marie Jensdatter omkring 1785.
Deres børn:
15 i. Karen Christensdatter. Karen blev gift med Gårdmand Jens Pallesen, søn af Gårdmand Palle Pedersen og Johanne Madsdatter, omkring 1811.
ii. Mette Christensdatter blev født i 1787 i Hallundbæk ved Ejstrup.
iii. Maren Christensdatter blev født i 1794 i Hallundbæk ved Ejstrup.
iv. Anne Christensdatter blev født i 1796 i Hallundbæk ved Ejstrup.
v. Kirsten Christensdatter blev født i 1799 i Hallundbæk ved Ejstrup.
31. Mette Marie Jensdatter, datter af Jens Sørensen og Maren Nielsdatter, er født i 1767 og døde efter 1834.
Mette blev gift med Christen Christensen omkring 1785.
32. Gårdmand Peder Pedersen, søn af Gårdmand Peder Pedersen og Anne Jensdatter, er født ca. 1686 i Uhre ved Brande og døde før 1762.
Om Peder Pedersen
Peder Pedersen var fra 13. april 1713 fæstebonde i Uhre.
Peder blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
16 i. Peder Pedersen. Peder blev gift med Ukendt.
36. Jørgen Sandfeld blev født før 1708.
Jørgen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
18 i. Gårdmand Troels Jørgensen. Troels blev gift med Mette Pedersdatter, datter af Gårdmand Peder Madsen og Anne Mortensdatter, omkring 1751.
38. Gårdmand Peder Madsen er født før 1709 og døde ca. 1750 i Brande Sogn.
Om Peder Madsen
Mads Pedersen, kaldet Mads Østergård, han var født i 1710. Han overtog i 1733 fæstet på Sejrup Østergård efter sin mor Karen Madsdatter. Samme år er han antageligt bleven gift med Maren Lassdatter. Det kan tænkes at hun var datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård i Ejstrup sogn. Men i det sogn findes der ingen kirkebøger hvor deres bryllup kan søges.
De fik 7 børn. Men i 1751 døde Maren Lassdatter, og Mads Pedersen gifter sig med enke Anne Mortensdatter, født i Hesselbjerge i 1707. Hun var datter af Morten Christensen, og hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, som døde omkring 1750.
Med sig til Sejrup havde hun en lille søn Morten Pedersen, som derved blev stavnsbundet til Hastrup gods. Da han blev voksen uddannede han sig som snedker, og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas for Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret fordi Mads Pedersen lod det tinglyse for en sikkerheds skyld. Han boede senere hos en svoger Troels Jørgensen i St. Sandfeld.
Anne Mortensdatter havde en søster Mette som var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund. Hendes datter Zidsel blev gift med Jens Christensen på Haurballegård i Lindet.
Mads Pedersen havde en søn Peder Madsen, født i 1734. I 1761 gifter han sig med Lene Mathiasdatter fra Dørken. Hun var herfra datter af Mathias Frandsen. Samme år blev han fæster sammen med faderen.
Anne Mortensdatter døde i 1770, og Mads Pedersen døde i 1772.
(Frit fra "Om Østergård i Sejrup" Ejnar Bjerre, Thyregod.)
Peder blev gift med Anne Mortensdatter den 7 jun. 1729 i Thyregod Kirke.
Deres børn:
19 i. Mette Pedersdatter. Mette blev gift med Gårdmand Troels Jørgensen, søn af Jørgen Sandfeld, omkring 1751.
ii. Zidsel Pedersdatter er født i jan. 1741 i Brande Sogn og døde i mar. 1770 i Lindet ved Vejle. Zidsel blev gift med Jens Christensen den 18 okt. 1761 i Vester Kirke.
iii. Morten Pedersen blev født omkring 1744 i Brande Sogn, døde i nov. 1810 på Kiergaard i Snejbjerg, og blev begravet den 10 nov. 1810 på Snejbjerg Kirkegård. Morten blev gift med Anne Jensdatter den 18 apr. 1784.
39. Anne Mortensdatter, datter af Gårdmand Morten Christensen og Sidsel Christensdatter, blev født i 1707 i Hesselbjerge ved Thyregod, døde den 12 dec. 1770 på Sejrup Østergaard ved Thyregod, og blev begravet den 12 dec. 1770 på Thyregod Kirkegård.
Anne blev gift med Gårdmand Peder Madsen den 7 jun. 1729 i Thyregod Kirke.
Anne blev derefter gift med Mads Pedersen omkring 1752.
40. Christen Christensen, søn af Christen Pedersen og Inger Christensdatter, blev født omk 1678 i Voulund ved Herning, døde i mar. 1757 i Voulund ved Herning, og blev begravet den 22 mar. 1757 på Rind Kirkegård. Et andet navn for Christen var Christen Christensen Vovlund den Gamle.
Om Christen Christensen
Christen Christensen var fra 1707-1747 fæstebonde på Voulund.
(Kilde: Historiske kilder i Vestre Nørvang herred før 1814 på www.nørvang-herred.dk).
Christen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Mads Christensen er født ca. 1713 i Voulund ved Herning og døde i aug. 1794 i Svendlund ved Herning.
20 ii. Christen Christensen. Christen blev gift med Maren Christensdatter omkring 1750. Christen blev derefter gift med Kirsten Pedersdatter, datter af Peder Berthelsen og Nielsdatter, den 23 nov. 1764 i Rind Kirke.
iii. Erik Christensen er født ca. 1721 i Voulund ved Herning og døde i apr. 1749 i Voulund ved Herning.
iv. Inger Christensdatter er født før 1723 i Voulund ved Herning og døde i 1769 i Adserbjerre ved Ejstrup. Inger blev gift med Søren Pedersen den 19 nov. 1743 i Rind Kirke.
v. Maren Christensdatter er født i sep. 1723 i Voulund ved Herning og døde i jul. 1745 i Voulund ved Herning.
vi. Peder Christensen er født i dec. 1725 i Voulund ved Herning og døde i dec. 1725 i Voulund ved Herning.
vii. Las Christensen blev født i jan. 1727 i Voulund ved Herning.
42. Peder Berthelsen, søn af Bertel Nielsen, er født i 1696 i Dørslund ved Brande og døde mellem 1763 og 1773 i Arvad ved Brande.
Om Peder Berthelsen
Peder Bertelsen var fæstebonde i Arvad, hvor han i 1716 overtog sin afdøde far Bertel Nielsens gård.
Peder blev gift med Nielsdatter.
Deres børn:
i. Bertel Pedersen er født omkring 1720 i Arvad ved Brande og døde i 1784 i København. Et andet navn for Bertel var Bertel Pedersen Arvad. Bertel blev gift med Else Marie Nielsdatter.
ii. Jens Pedersen er født omkring 1723 i Arvad ved Brande og døde mellem 1763 og 1773. Jens blev gift med Sophie Enevoldsdatter i 1753 i Thyregod Kirke.
iii. Niels Pedersen er født i 1728 i Arvad ved Brande og døde i 1797 i Arvad ved Brande. Et andet navn for Niels var Niels Pedersen den ældre. Niels blev gift med Ane Jørgensdatter.
iv. Anne Pedersdatter blev født omkring 1731 i Arvad ved Brande.
v. Inger Pedersdatter er født omkring 1732 i Arvad ved Brande og døde i 1798 i Uhre ved Brande. Inger blev gift med Asser Pedersen Møller.
21 vi. Kirsten Pedersdatter. Kirsten blev gift med Christen Christensen, søn af Christen Christensen, den 23 nov. 1764 i Rind Kirke.
vii. Niels Pedersen er født omkring 1737 i Arvad ved Brande og døde i 1810 i Hørup Sogn ved Kjellerup. Et andet navn for Niels var Niels Pedersen Arrevad. Niels blev gift med Ellen Cathrine Christensdatter, datter af Kirsten Sørensdatter, den 31 okt. 1767 i Sjørslev Kirke.
viii. Anders Pedersen er født omkring 1740 i Arvad ved Brande og døde i 1815 i Uhre ved Brande. Anders blev gift med Mette Jacobsdatter.
43. Nielsdatter er født før 1705 og døde mellem 1763 og 1773 i Arvad ved Brande.
Nielsdatter blev gift med Peder Berthelsen.
44. Gårdmand Jens Pedersen blev født før 1716.
Om Jens Pedersen
Erick Jensens far kunne formentlig være Jens Pedersen, der var fæster paa den ene halvgård i Harrild. Jens Pedersen er nævnt i 1750 (Skelsætning Lille Harild), i 1754 (skøde paa herregården Hastrup i Thyregod, som gården hørte under) og i 1762 og 1763 i skattelisterne. Allerede i 1764 er sønnen Erick Jensen på gården i et andet skøde paa Hastrup. At sønnen gifter sig to år senere passer nogenlunde godt.
Det er ret sandsynligt, at Jens Pedersen allerede var på gården i 1741, hvor lægsrullen over strøgodset, Brande Sogn melder Lars Jensen 17 år i Harrild og Erick Ericksen 10 år, som maa være paa den anden halvgård og således ikke kommer dennne slægt ved. Lars ville være født ca. 1724. I 1723 igen ifølge et Hastrup skøde var Erick Ericksen A eller B på den ene gård og Henrick Jørgensen paa den anden. Det kunne se ud til at Jens Pedersen overtog den halvgård Henrick Jørgensen var på. Måske, efter sønnens alder, allerede i 1724.
Efter dette har Jens Pedersen og konen (ca. 1705 - 1790) haft i hvert fald to sønner Lars Jensen født ca. 1724 og Erick Jensen ca. 1732 -1822.
Paa den anden halvgård findes ogsaa en tidligere Erick Jensen nævnt 1731 og hans enke i 1750 og 1753. Hastrup skødet i 1754 har Erick Jensen, men dette er ret sikkert en videreskrivelse af hans navn, selv efter han var død og enken bedrev det. Enken hed vel Sidsel Jensdatter fra Vester Høgild, som den tidlige Erick Jensen blev gift med i 1736 i Rind.
Jens blev gift med Ukendt.
Deres barn:
22 i. Gårdmand Erik Jensen. Erik blev gift med Johanne Thøgersdatter, datter af Thøger Lauridsen, den 25 jun. 1766 i Rind Kirke. Erik blev derefter gift med Inger Sørensdatter den 19 jun. 1785 i Brande Kirke.
45. Ukendt blev født i 1705, døde i 1790 i Brande Sogn, og blev begravet den 4 jul. 1790 på Brande Kirkegård.
Ukendt blev gift med Gårdmand Jens Pedersen.
46. Thøger Lauridsen, søn af Laurids, er født før 1732 og døde før 1760.
Thøger blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Laurids Thøgersen
23 ii. Johanne Thøgersdatter. Johanne blev gift med Gårdmand Erik Jensen, søn af Gårdmand Jens Pedersen og Ukendt, den 25 jun. 1766 i Rind Kirke.
56. Peder Jensen, søn af Jens Pedersen, er født i 1712 i Flø ved Brande og døde i 1781 i Flø ved Brande.
Peder blev gift med Ane Pallesdatter omkring 1750.
Deres børn:
i. Jens Pedersen blev født i 1745 i Flø ved Brande.
ii. Else Pedersdatter blev født i 1751 i Flø ved Brande. Else blev gift med Peder Nielsen omkring 1788. Else blev derefter gift med Lars Kristian Dynesen i 1791.
28 iii. Gårdmand Palle Pedersen. Palle blev gift med Johanne Madsdatter den 28 sep. 1778 i Arnborg Kirke.
Peder blev derefter gift med Maren Nielsdatter omkring 1754.
Deres børn:
i. Ane Pedersdatter
ii. Mette Pedersdatter
iii. Niels Pedersen er født i 1755 i Flø ved Brande og døde i 1840.
iv. Hans Pedersen er født i 1766 i Flø ved Brande og døde den 6 sep. 1838 i Holtum ved Arnborg.
v. Peder Pedersen blev født i 1769 i Flø ved Brande.
57. Ane Pallesdatter, datter af Gårdmand Palle Christensen og Else Bjerre, er født omkring 1726 og døde den 23 apr. 1753 i Flø ved Brande.
Ane blev gift med Peder Jensen omkring 1750.
62. Jens Sørensen er født omkring 1731 og døde i 1803 i Lille Thorlund ved Ejstrup.
Om Jens Sørensen
Skiftet efter Jens Sørensen er kendt fra Vrads Herred, Skanderborg Amt Skifteprotokol 1803-1821 (B64-286)
"2 Jens Sørensen i Lille Thorlund. 5.9.1803, fol.2B.
E: Maren Nielsdatter. LV: Anders Møller, skoleholder i Ejstrup. B:
Søren i Hundshoved,
Peder i Sepstrup, [skifte 17.12.1799 lbnr.111]. 3B:
Jens 10,
Karen 8,
Oluf 5,
Jens i Bjerregård, Ejstrup Sogn,
Anne g.m. Christen Madsen i Krejbjerg,
Mette Marie g.m. Christen Christensen i Hallundbæk,
Anne Marie g.m. Niels Jensen i Vester Isen".
Jens blev gift med Maren Nielsdatter.
Deres børn:
i. Peder Jensen døde i 1799 i Sepstrup ved Them. Peder blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
ii. Anne Jensdatter døde efter 1803. Anne blev gift med Christen Madsen.
iii. Søren Jensen er født i 1760 og døde i 1818 i Vingborg ved Nørre Snede. Søren blev gift med Anne Jonasdatter.
31 iv. Mette Marie Jensdatter. Mette blev gift med Christen Christensen omkring 1785.
v. Anne Marie Jensdatter er født i 1768 og døde den 4 mar. 1823 i Vester Isen ved Ikast. Anne blev gift med Niels Jensen.
vi. Jens Jensen er født omkring 1776 og døde i apr. 1805 på Bjerregård ved Ejstrup. Et andet navn for Jens var Jens Jensen Bjerregaard. Jens blev gift med Kirsten Nisdatter i 1796.
63. Maren Nielsdatter er født omkring 1732 og døde efter 1803.
Maren blev gift med Jens Sørensen.
64. Gårdmand Peder Pedersen blev født ca. 1660.
Om Peder Pedersen
Peder Pedersen var fra 7. juli 1709 fæstebonde i Uhre. Hans fødsel er ikke kendt, men da en søn fødes omkring 1686 er året anslået til 1660 eller måske tidligere.
Peder blev gift med Anne Jensdatter.
Deres børn:
32 i. Gårdmand Peder Pedersen. Peder blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
ii. Mette Pedersdatter blev født omkring 1690 i Uhre ved Brande.
iii. Jens Pedersen blev født omkring 1695.
iv. Kirsten Pedersdatter blev født omkring 1702 i Uhre ved Brande.
v. Otto Pedersen blev født omkring 1705 i Uhre ved Brande.
65. Anne Jensdatter er født før 1671 og døde i 1711.
Anne blev gift med Gårdmand Peder Pedersen.
78. Gårdmand Morten Christensen blev født i 1668 i Givskov ved Give, døde den 26 mar. 1739 i Hesselbjerge ved Thyregod, og blev begravet den 29 mar. 1739 på Thyregod Kirkegård.
Om Morten Christensen
Morten Christensen var fæster af en gård i Hesselbjerge i Thyregod Sogn. Gården blev senere overtaget af sønnen Chresten Mortensen.
Morten blev gift med Sidsel Christensdatter den 27 jul. 1700 i Give Kirke.
Deres børn:
i. Chresten Mortensen
ii. Maren Mortensdatter er født i 1698 i Hesselbjerge ved Thyregod og døde den 8 feb. 1772 i Lønå ved Thyregod.
39 iii. Anne Mortensdatter. Anne blev gift med Gårdmand Peder Madsen den 7 jun. 1729 i Thyregod Kirke. Anne blev derefter gift med Mads Pedersen omkring 1752.
iv. Mette Mortensdatter er født i 1709 og døde i 1709.
v. Mette Mortensdatter blev født i okt. 1716 i Hesselbjerge ved Thyregod, døde i 1797 i Thyregodlund ved Thyregod, og blev begravet den 21 feb. 1797 på Thyregod Kirkegård. Mette blev gift med Jens Pedersen den 24 okt. 1734 i Thyregod Kirke. Mette blev derefter gift med Jens Hansen den 27 dec. 1739 i Thyregod Kirke.
79. Sidsel Christensdatter blev født omkring 1676 i Hestlund ved Give, døde i mar. 1755 i Hesselbjerge ved Thyregod, og blev begravet den 9 mar. 1755 på Thyregod Kirkegård.
Sidsel blev gift med Gårdmand Morten Christensen den 27 jul. 1700 i Give Kirke.
80. Christen Pedersen er født ca. 1652 og døde mellem 1708 og 1722 i Voulund ved Herning.
Om Christen Pedersen
Christen Pedersen var fra 1677-1707 fæstebonde i Voulund.
Han giftede sig omkring 1677 med Maren Christensdatter, der var enke efter den tidligere fæster på Voulund Erik Eriksen, der døde 1676.
Christen er omtalt 25.5.1689, hvor han sammen med fire andre mænd fra Voulund og Søby fremviste otte levende ulveunger, som de fem mænd havde fanget på Søby Mark.
(Kilde: Historiske kilder i Vestre Nørvang herred før 1814 på www.nørvang-herred.dk)
Christen blev gift med Inger Christensdatter omkring 1677.
Deres barn:
40 i. Christen Christensen. Christen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
81. Inger Christensdatter er født omk 1648 og døde i 1723.
Inger blev gift med Christen Pedersen omkring 1677.
84. Bertel Nielsen, søn af Niels Bertelsen, er født ca. 1676 og døde i 1716 i Arvad ved Brande.
Om Bertel Nielsen
Bertel Nielsen var fra 1696 fæster af en halvgård i Arvad under Skanderborg Rytterdistrikt
Bertel blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
42 i. Peder Berthelsen. Peder blev gift med Nielsdatter.
92. Laurids blev født før 1687.
Laurids blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Hans Lauridsen døde efter 1760.
ii. Thomas Lauridsen døde efter 1760.
iii. Anders Lauridsen døde efter 1760.
iv. Johanne Lauridsdatter. Johanne blev gift med Christen Sig i Grødde.
v. Anne Lauridsdatter. Anne blev gift med Mads Søgaard.
vi. Peder Lauridsen blev født i 1702, døde i 1765 i Øster Høgild ved Herning, og blev begravet den 5 okt. 1765 på Rind Kirkegård. Et andet navn for Peder var Peder Lauridsen Toksvig. Peder blev gift med Maren Rasmusdatter i 1742 i Rind Kirke. Peder blev derefter gift med Maren Christensdatter mellem 1742 og 1760.
46 vii. Thøger Lauridsen. Thøger blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
112. Jens Pedersen blev født før 1697.
Jens blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Maren Jensdatter
56 ii. Peder Jensen. Peder blev gift med Ane Pallesdatter, datter af Gårdmand Palle Christensen og Else Bjerre, omkring 1750. Peder blev derefter gift med Maren Nielsdatter omkring 1754.
iii. Hans Jensen blev født i 1714 i Flø ved Brande. Et andet navn for Hans var Hans Jensen Smed.
iv. Andres Jensen blev født i 1731 i Flø ved Brande.
114. Gårdmand Palle Christensen, søn af Christen Pallesen og Ane, er født før 1711 og døde efter 1762. Et andet navn for Palle var Palle Christensen Fløe.
Om Palle Christensen
Palle Christensen var skiftebonde i den senere Søndergaard i Fløe.
Palle Christensen Fløe nævnes i et skøde, der er indført i Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1731-1737, folio 673. Skødet har følgende ordlyd: "Kiendes underskrefne Ebbe Pedersen og Margrethe Larsdatter boendes i Omvraae og hermed for Mile vitterliggjør at have solgt, skjødt og afhændet saa og hermed sælger, skiøder og afhænder fra os og vores andre Børn og Arvinger til vor Søn Peder Ebbesen og hans Arfvinger efterskrefne Jordegods, som mig Margrethe Lasdatter arveligen er tilfalden efter min sal. Broder Anders Lassen, som boede og døde i Lild Brand her i Omme Sogn, nemlig en halvpart i Hollig, Nørre Borris Sogn 2 Tdr. 5 Skpr. V* Fjdk. Hartkorn som beboes af Peder Olufsen og i Skiftebrevet efter sal. Anders Lassen vurderet til udlæg for 84 Rdlr. og 3 Mk., en halvgaard i Fløe, Brande Sogn, 2 Tdr. 2 Skpr. Hartkorn, beboes af Palle Christensen og til udlæg vurderet for 90 Rdlr. , hvilket ovenskrevne Jordegods, som er tilsammen efter nye Landmaalings Matricul 4 Tdr. 7 Skpr. ty Fjdk. Hartkorn i den stand som det nu befindes intet undtagen i nogen Maader det være sig af hvad Nafn det end have kand, Jord, Grund, Eiendom, Hede, Kiær, Mose, Tørvegrøft og Lyngslet, Fischevand og Fægang inden og uden Markeskiæl, Item Bygning, Sæd og Besættelse, Landgilde, Ægt og Arbejde og ald anden Herlighed, som nu tilligger af Arildstiid og med rette tilligge bør, for bem. vores kiære Søn Peder Ebbesen og hans Arvinger fra denne Dags Dato maa og skal have, nyde, bruge og beholde for et fuldkomment kiøbt Kiøb til evindelig Arv og Eiendom maa have og sig saa nyttigt giøre som han og Arvinger bedst ved og kand, og kiendes ieg Ebbe Pedersen og ieg Margrethe Lasdatter vor og vores andre Børn og Arvinger ingen ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed at have til eller udi i forskrevne Jordegods eller des tilliggende i nogen Maade. "
(Uddrag af Slægtsbog over Palle Christensen Fløe og hustru Margrethe Christensdatters forfædre og efterkommere).
Palle blev gift med Else Bjerre.
Deres børn:
57 i. Ane Pallesdatter. Ane blev gift med Peder Jensen, søn af Jens Pedersen, omkring 1750.
ii. Christen Pallesen er født omkring 1728 i Flø ved Brande og døde omkring 1804 i Flø ved Brande. Et andet navn for Christen var Christen Pallesen Fløe. Christen blev gift med Maren Sørensdatter, datter af Søren.
iii. Peder Pallesen er født i 1732 i Flø ved Brande og døde i 1804 i Flø ved Brande.
115. Else Bjerre er født før 1711 og døde mellem 1763 og 1773.
Else blev gift med Gårdmand Palle Christensen.
168. Niels Bertelsen blev født før 1661.
Om Niels Bertelsen
Niels Bertelsen var fæster i Dørslund i Brande Sogn.
Niels blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans børn:
i. Peder Nielsen
84 ii. Bertel Nielsen. Bertel blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
228. Christen Pallesen, søn af Palle Flø og Anne Christensdatter, blev født før 1696.
Christen blev gift med Ane.
Deres barn:
114 i. Gårdmand Palle Christensen. Palle blev gift med Else Bjerre.
229. Ane blev født før 1696.
Ane blev gift med Christen Pallesen.
456. Palle Flø blev født før 1681 i Sverige. Et andet navn for Palle var Palle Svensker.
Om Palle 'Svensker Dragon' Fløe
Efter den mundtlige overlevering i familien var stamfaderen en svensk rytter i Karl Gustavs hær, der blev her i landet efter krigene med Sverige i det 17'ende århundrede. Han giftede sig med selvejerbonden Christen Pedersens datter i Flø i Brande Sogn, og tog navnet Fløe efter gården.
I Hardsyssels Aarbog fra 1938 fortæller Jørgen Jørgensen Borup om Palle Svensker, der skulle have været en svensk dragon, som i krigen blev taget til fange og "ingensinde" indløst - dette stammer fra D. E. Ruggaard. En senere tradition beretter, at Palle rejste fra Flø i 1658 med sin afdeling mod Viborg. De foer vild ved Søby og Palle skulle finde vejen i tåge og regn, men "forvildede" sig lige tilbage til sin kæreste i Flø.
Det menes at Ruggaard havde hans historie fra Palle Christensen Fløe født 1764 i Flø og død 1858 Kollund.
Palle blev gift med Anne Christensdatter.
Deres barn:
228 i. Christen Pallesen. Christen blev gift med Ane.
457. Anne Christensdatter, datter af Christen Pedersen, blev født før 1681.
Anne blev gift med Palle Flø.
914. Christen Pedersen blev født omkring 1600.
Om Christen Pedersen
Christen Pedersen var selvejerbonde i Flø ved Brande.
Christen blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt.
Hans barn:
457 i. Anne Christensdatter. Anne blev gift med Palle Flø.
